Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

294 Mineralske Kilder. dens Leje, men gav Anledning til, at Tuffen lidt efter rykkede hen over samme og videre frem paa Bækkens modsatte Side. Man har senere sprængt en større Aabning for at skaffe Bækkens Foraars- vande Afløb; Muren har her en Højde af flere Fod paa en Bredde af mere end 4 Fod. E. Smyth har ved Taaruskjædens Nordskrænt, mellem Erzerum og Trapezunt, fundet en endnu langt mere storartet Dannelse. En varm og stærk gasholdig Kilde, som styrter ned ad Kalkbjærgenes Skrænt, har her over en Flod slaaet en Bro af Tufsten og Stalak- titer med en mægtig Bue, under hvilken Strømmen rolig fortsætter sin Vej. Denne hele Naturbro er nu dækket med Jord og Plante- væxt, og længere nedad staar en anden Bro halvvejs færdig ud i Floden. Mærkværdige Dannelser fremtræde ogsaa sydøst for Smyrna, nær ved Hieropolis’s Ruiner. Delt i fire Arme styrter her et mægtigt Vand ned i Dybet midt gjennem faste Stalaktitgrupper. „Set neden fra“, fortæller Ritter, „skyder Strømmen som sølvhvid Skum frem af mørke Grotter; over samme hvælve sig kolossale Grupper, der tage sig ud som et hængende Krat af Taarepile; det er kridhvide Stalaktitdannelser med et Udseende som uldagtigt Skum. Dette fantastiske Skue retfærdiggjør fuldkommen det moderne Navn „Pambuk Kalissi“ eller Bomuldskastellet, som det fører hos de omboende Tyrkere“. I de romerske Vandledninger, der fra Eifels Højder strække sig dels til Køln, dels til Trier, har der i Aarhundredernes Løb afsat sig Kalksinter i saa betydelig Mængde, at man heraf har kunnet forfærdige Søjler, som hist og her findes i Kirkerne paa Eifel; efter Bischofs kemiske Under- søgelser bestaar denne Sinter af næsten ren, kulsur Kalk. Italiens kalkrige Apenninerkjæde giver Halvøens Vande Æmner til talrige Afsætninger; der gives her ikke blot forstenende Kilder, men endog forstenende Floder, saaledes navnlig Teverone (Anio), som danner Cascaderne ved Tivoli. Man udsætter alle Slags Smaa- gjenstande for Vandstøvet, som i Løbet af faa Dage overtrækker dem med den glimrende smaakornede Kalksinter, hvorpaa de sælges til de Fremmede som „Confetti de Tivoli". Romernes „Lapis tiburtinus“, den nu saakaldte „Travertin", hvoraf man har opført saa mange berømte Bygningsværker, t. Ex. Colosseum, dannes endnu den Dag i Dag efter storartet Maalestok ved Tivoli.