Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
Mineralske Kilder.
dens Leje, men gav Anledning til, at Tuffen lidt efter rykkede hen
over samme og videre frem paa Bækkens modsatte Side. Man har
senere sprængt en større Aabning for at skaffe Bækkens Foraars-
vande Afløb; Muren har her en Højde af flere Fod paa en Bredde
af mere end 4 Fod.
E. Smyth har ved Taaruskjædens Nordskrænt, mellem Erzerum
og Trapezunt, fundet en endnu langt mere storartet Dannelse. En
varm og stærk gasholdig Kilde, som styrter ned ad Kalkbjærgenes
Skrænt, har her over en Flod slaaet en Bro af Tufsten og Stalak-
titer med en mægtig Bue, under hvilken Strømmen rolig fortsætter
sin Vej. Denne hele Naturbro er nu dækket med Jord og Plante-
væxt, og længere nedad staar en anden Bro halvvejs færdig ud i
Floden. Mærkværdige Dannelser fremtræde ogsaa sydøst for
Smyrna, nær ved Hieropolis’s Ruiner. Delt i fire Arme styrter her
et mægtigt Vand ned i Dybet midt gjennem faste Stalaktitgrupper.
„Set neden fra“, fortæller Ritter, „skyder Strømmen som sølvhvid
Skum frem af mørke Grotter; over samme hvælve sig kolossale
Grupper, der tage sig ud som et hængende Krat af Taarepile; det
er kridhvide Stalaktitdannelser med et Udseende som uldagtigt
Skum. Dette fantastiske Skue retfærdiggjør fuldkommen det
moderne Navn „Pambuk Kalissi“ eller Bomuldskastellet, som det
fører hos de omboende Tyrkere“. I de romerske Vandledninger,
der fra Eifels Højder strække sig dels til Køln, dels til Trier, har
der i Aarhundredernes Løb afsat sig Kalksinter i saa betydelig
Mængde, at man heraf har kunnet forfærdige Søjler, som hist og
her findes i Kirkerne paa Eifel; efter Bischofs kemiske Under-
søgelser bestaar denne Sinter af næsten ren, kulsur Kalk. Italiens
kalkrige Apenninerkjæde giver Halvøens Vande Æmner til talrige
Afsætninger; der gives her ikke blot forstenende Kilder, men
endog forstenende Floder, saaledes navnlig Teverone (Anio), som
danner Cascaderne ved Tivoli. Man udsætter alle Slags Smaa-
gjenstande for Vandstøvet, som i Løbet af faa Dage overtrækker
dem med den glimrende smaakornede Kalksinter, hvorpaa de sælges
til de Fremmede som „Confetti de Tivoli". Romernes „Lapis
tiburtinus“, den nu saakaldte „Travertin", hvoraf man har opført
saa mange berømte Bygningsværker, t. Ex. Colosseum, dannes
endnu den Dag i Dag efter storartet Maalestok ved Tivoli.