Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

295 8. Underjordiske Vandleb. Huler. I foregaaen.de Kapitel henviste vi allerede til den Mængde Bestanddele, som de mineralske Kilder føre op fra Jordens Dybder (se oven for S. 288). Som en Følge af denne uafbrudte Fjærnelse af faste Æmner udvides de Kanaler, hvori Vandet løber paa sin underjordiske Vej, og vi kunne meget vel tale om uhyre vandfyldte Reservoirer, der paa visse Steder maa findes under Jordens Over- flade. Nauheimer-Kilderne levere aarlig omtrent en Million Kubik- fod Salt, og da de have strømmet i umindelige Tider, kan man danne sig en Forestilling om de Udhulninger, disse Kilder have foraarsaget i Jordens Indre. I Følge en anstillet Beregning maa Nauheimer-Kilderne med deres nuværende Vandfylde og Saltholdig- hed i Løbet af 4000 Aar have kunnet udhule et Rum, der i Volumen kunde svare til Rhinens Flodseng mellem Bingen. og Coblenz; det er nu en historisk Kjendsgjerning, at disse Kilder have existeret i næsten 2000 Aar, og ingen Geolog vil tage i Be- tænkning at tillægge dem endog en højere Alder encl 4000 Aar; man kan heraf slutte sig til, hvilke uhyre underjordiske Hulninger der maa existere alene i Nauheims Omgivelser; hvor dybt de ligge, og hvilken Form de have, kan man ikke vide; men de maa under alle Omstændigheder være til, og vi maa tænke os dem opfyldte med Vand. Foruden Stensalt er det navnlig Kalksten, Dolomit og Gips, som opløses og bortføres af Vandet, hvorfor det især er i disse Stenarter, at man finder vidtstrakte undei’jordiske Vandløb og Huler. I tidligere Tider fremførte man de mest taabelige For- modninger om disse Hulers Oprindelse; nu til Dags ere dog alle enige i at betragte dem som et Værk af Vandet, og en Undtagelse herfra danne blot enkelte Huler i vulkanske Egne; men disse kunne aldrig i Storslaaethecl stilles ved Siden af dem, vi her alene have for Øjet I talrige Huler træffer man nu ikke mere paa betydelige Vandløb-, men det Sand og Grus, de gjemme, ere et slaaende Vidnesbyrd om tidligere voldsomme Vandstrømme, og at disse nu til Dags ere forsvundne, er ikke noget Paafaldende, naar man betænker, at Vandet ved Jordlagenes forandrede Retning maa søge andre Veje; i de tilgængelige Huler vil man derfor ogsaa