296
Underjordiske Vandløb. Huler.
finde, at Vandet lidt efter lidt har søgt og fundet en Udvej til dybere
og dybere Rum. De fleste Huler fremtræde som kirkelignende
Haller, der ved smalle Spalter, Kløfter og Kanaler staa i For-
bindelse med andre, højere eller lavere Hvælvinger.
Fig. 90. Parti af Satanshuien.
En særlig Pryd
for Kalkstenshuler-
ne ere Drypstens-
dannelserne, der i
sælsomme Former
fremtræde paa Lof-
ter og Vægge, og
som Indbildnings-
kraften med let Møje
omskaber til fanta-
stiske Skikkelser;
snart ligne de uhyre
Orgeler, snart Vand-
fald, som ere stiv-
nede af Kulde, snart
Piller og Taarne,
snart fine Slør og
Gardiner. Maaden,
livorpaa denne
Drypsten er frem-
kommen, er simpel
nok. Hvor det med
kulsur Kalk mæt-
tede Vand bliver
hængende i Draa-
ber, udskille sig
smaa Kalkdele, og
efter en tilstrække-
lig lang Tids Forløb danner der sig Ophobninger, som ligne
Istapper. Man kalder dem Stalaktiter. De nedfaldende Draaber
ere heller ingenlunde fri for Kalk, der samler sig paa det Sted,
hvor Draaberne falde, og saaledes giver Anledning til, at der op-
staar en Tap, en Stalagmit, som stræber opad. Stälaktiten voxer
nedad, og naar Aarsagen til deres Væxt varer ved, maa de tvéude