Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Nors-Sø. 303 det udfældede Dynd skylles overalt bort; saaledes aabner der sig først mindre Kanaler, hvis Virkninger ikke spores, da Vandtabet i Søen opvejes gjennem andre Tilløb; derpaa danne sig større Aab- ninger, hvor Vandet strømmer hastig ud og hurtig fjærner Dyndet; Vandets Bortstrømning øges saaledes, til Søen sluttelig udtømmes gjennem mange og store Aabninger“. I Danmark har eller havde man et lille Sidestykke til denne mærkelige Sø. I Hillerslev Herred i Thy ligger den x/2 Mil lange og x/4 Mil brede Nor s-Sø, som dog nu for største Delen er ud- tørret. Sandklitterne skille Søen fra Vesterhavet, hvortil den dog vistnok maa have Udløb, da Vandet, selv efter de største Vandskyl, snart falder til sin sædvanlige Vandstand. For et halvhundrede Aar siden steg Vandet pludselig til en saadan Højde, at ikke blot de tilgrænsende Jorder overskylledes, men endog de nærmeste Byg- ninger vare truede; noget efter trak Vandet sig dog saa betydelig tilbage, at det endogsaa ganske forsvandt i Søens østlige Del. Søens Stigning var sandsynligvis foranlediget ved en ualmindelig Tilstrømning fra skjulte Vandaarer, og at Vandet igjen faldt, til- skrives dybe Jordfal cishuller, hvoraf der paa Søens Bund fandtes adskillige, netop i den østlige Del, som dog nu er ganske ud- tørret. Forchhammer mener, at der paa Søens Bund findes en underjordisk Hævert i Jordbundens Kridtformation-. Blandt Hulerne i Harzen ere Bauinanns- og Bielshulen mest kjendte. Besøgerne tage i Regelen deres Udgangspunkt fra den lille Bjærgværksflække Riibeland. Baumannshulen er endnu ikke gjennem- forsket i alle sine Forgreninger, skjønt den vistnok har været kjendt i mere end tre Aarhundreder. Dr. Scheffer, som i 1663 beskrev Hulen, formener, „at den strækker sig under Jorden næsten lige til Omegnen af den kejserlige frie Rigsstad Goszlar, der ligger fire store tyske Mil fra Hulens Indgang"; men denne Paastand er vistnok lige saa begrundet som samme Autors videre Udsagn: „Mange foregive, at underjordiske Spøgelser længe have jaget dem om i Hulen“. Baumannshulen bestaar for øvrigt af 5 Afdelinger, der ligge i en forskjellig Dybde og ere indbyrdes forbundne ved Gange, Trapper eller skaktformige Huler. Den anden Hule ligger