Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Nors-Sø.
303
det udfældede Dynd skylles overalt bort; saaledes aabner der sig
først mindre Kanaler, hvis Virkninger ikke spores, da Vandtabet i
Søen opvejes gjennem andre Tilløb; derpaa danne sig større Aab-
ninger, hvor Vandet strømmer hastig ud og hurtig fjærner Dyndet;
Vandets Bortstrømning øges saaledes, til Søen sluttelig udtømmes
gjennem mange og store Aabninger“.
I Danmark har eller havde man et lille Sidestykke til denne
mærkelige Sø. I Hillerslev Herred i Thy ligger den x/2 Mil lange
og x/4 Mil brede Nor s-Sø, som dog nu for største Delen er ud-
tørret. Sandklitterne skille Søen fra Vesterhavet, hvortil den dog
vistnok maa have Udløb, da Vandet, selv efter de største Vandskyl,
snart falder til sin sædvanlige Vandstand. For et halvhundrede
Aar siden steg Vandet pludselig til en saadan Højde, at ikke blot
de tilgrænsende Jorder overskylledes, men endog de nærmeste Byg-
ninger vare truede; noget efter trak Vandet sig dog saa betydelig
tilbage, at det endogsaa ganske forsvandt i Søens østlige Del.
Søens Stigning var sandsynligvis foranlediget ved en ualmindelig
Tilstrømning fra skjulte Vandaarer, og at Vandet igjen faldt, til-
skrives dybe Jordfal cishuller, hvoraf der paa Søens Bund fandtes
adskillige, netop i den østlige Del, som dog nu er ganske ud-
tørret. Forchhammer mener, at der paa Søens Bund findes en
underjordisk Hævert i Jordbundens Kridtformation-.
Blandt Hulerne i Harzen ere Bauinanns- og Bielshulen mest
kjendte. Besøgerne tage i Regelen deres Udgangspunkt fra den lille
Bjærgværksflække Riibeland. Baumannshulen er endnu ikke gjennem-
forsket i alle sine Forgreninger, skjønt den vistnok har været kjendt
i mere end tre Aarhundreder. Dr. Scheffer, som i 1663 beskrev
Hulen, formener, „at den strækker sig under Jorden næsten lige
til Omegnen af den kejserlige frie Rigsstad Goszlar, der ligger fire
store tyske Mil fra Hulens Indgang"; men denne Paastand er
vistnok lige saa begrundet som samme Autors videre Udsagn:
„Mange foregive, at underjordiske Spøgelser længe have jaget dem
om i Hulen“. Baumannshulen bestaar for øvrigt af 5 Afdelinger,
der ligge i en forskjellig Dybde og ere indbyrdes forbundne ved
Gange, Trapper eller skaktformige Huler. Den anden Hule ligger