Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

302 Underjordiske Vandløb. Huler. heftige Strømning, og Stenene vilde blive førte længere bort, end Tilfældet er. Det er derhos endelig sandsynligt, at den samme Vandsamling, hvor fra Tilløbet hidrører, ogsaa optager Afløbet; herpaa tyder den Omstændighed, at Vandet ogsaa strømmer til gjennem de dybere Afløbshuller, Sugehullerne. „Halvanden Mil fra Zirknitz, hinsides en temmelig høj Bjærg- kjæde,1 vælder en Flod, Obrechbach, saa mægtig frem af Jorden, at den strax kan bære smaa Baade; efter en Fjerdingvejs Løb for- svinder den igjen i Jorden, bryder atter frem en Mils Vej længere borte, flyder nogle Mil videre, og forsvinder sluttelig ved den lille Stad Gotsche.. Længe kjendte man ikke Flodens Fortsættelse, til man endelig opdagede, at den strømmer underjordisk ud i Havet elleve Mil fra Triest. „Obrechbach er muligvis det Vandløb, som giver Anledning til de mærkværdige Fremtoninger ved Zirknitzersøen. Obrechbach eller et af dens underjordiske Tilløb skærer formodentlig i sit Løb Niveauet af den ikke synderlig dybe Sø, saaledes at en Del af den underjordiske Vandbeholder ligger højere, en anden Del dybere end Søen. Naar Floden nu svulmer op efter en heftig Regn, maa den løbe over som enhver anden Flod; men da Vandet ikke kan brede sig til Siderne, stiger det op i de tusende under- jordiske Kanaler, til det kan skaffe sig Afløb udad. Dette finder nu navnlig Sted i Zirknitzersøens Dyb, eller rettere, man lægger maaske blot her ret Mærke til denne Omstændighed, fordi de talrige andre Kilder, som muligvis ogsaa springe frem, ikke give Anledning til nogen Opstuvning af Vand, men strømme henad Jordens Overflade paa sædvanlig Vis. „Vandet maa stige lige saa højt i Søen som i Flodsengens aflukkede Rør; naar det er indtraadt, ophører Tilstrømningen, og det Dynd, Vandet har ført med sig, bundfælder i det rolige Vand. Dette Dynd tilstopper de smalle Kanaler paa Bunden, hvorigjennem Vandet brød frem, og hvis nogle enkelte i Begyndelsen holde sig aabne, blive de dog ogsaa forstoppede, naar Vandet strømmer fra Søen tilbage i Floden; heri ligger intet Vidunderligt, naar man er kjendt med den Magt, som ligger i heftige Strømninger, og véd, hvilke Jordmasser der kan bortføres og afsættes af dem. „I den tørre Tid klares Søens Vande, de sive ned gjennem den yderst porøse Stenmasse, som ligner en Si eller Svamp, og