Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Zirknitzersøen. 301 det Grus, som havde forstoppet dem, fulgte ogsaa Udtørringen sin regelmæssige Gang. „Søen faar i øvrigt ogsaa Vand gjennem aabne Tilløb og har ligeledes Afløb gjennem et eller flere af Spygatterne; den stiger ved Regnvejr og falder med Tørken som enhver anden Vandmasse. Vedholdende Regnvejr fremkalder vel en Stigning af Søspejlet, men ingen Tilstrømning gjennem Spygatterne. Naar Søen ligger tør, sno de smaa Bække sig rolig afsted gjennem Engene. „Sugehullerne og Spygatterne — der er i øvrigt kun den For- skjel mellem dem, at de første ligge paa Søens Bund, de sidste ved dens Bredder — ligge i Karstens meget spaltede og kløftede Kalksten. Hullerne ere mindre og større, dels saa smaa, at Dyndet fuldstændig dækker dem, naar Vandet er løbet af, dels saa store, især ved Søens Bredder, at 60 Stykker Hornkvæg kunne søge Ly mod Middagsheden i Aabningen til et enkelt Hul. Et af de Spy- gatter, vi betraadte, maalte 8 Fod i Højden og lige saa meget i Bredden; naar Vandet strømmer til, skal dette Hul være helt fuldt. Den fremvældende Strøm fører Sten paa flere Centner 10—20 Skridt, mindre Sten over 100 Skridt bort; Vandet medfører fremdeles meget fint Dynd, hvis Spor vi kunde iagttage overalt, især paa de dybere Steder og Stenene. Naar Søen fyldes, bryder Vandet frem, ikke blot af Spygatterne, men ogsaa af Sugehullerne paa Søens Bund; de Fisk, som komme til Syne, ere aldrig forstødte eller beskadigede og ligne aldeles de sædvanlige Flodfisk. „Den Omstændighed, at det er sædvanlige Fisk, beviser, at den Beholder, som forsyner Søen med Vand, maa være aaben; thi i lukkede Huler kunne vore sædvanlige Fisk ikke leve. Det Vand, hvor fra Tilløbet kommer, kan fremdeles ikke være en Sø, men maa være en Flod; thi en Indsø kan for det Første ikke opvise saa store Forandringer i Vandstanden, at de kunde forklare den foreliggende Fremtoning, og derhos maatte man ogsaa kunne lægge Mærke til Vandspejlets Sænkning, saafremt Søen da ikke skulde være meget stor; men en slig meget stor Sø ligger nu ikke i Nærheden, og man kan ikke søge det paagjældende Reservoir alt for langt borte, da Fiskene i saa Fald, af Mangel paa Luft i de underjordiske Kanaler vilde skifte Farve, hvad dog ikke er Tilfældet. Forskjellen mellem Vandstanden i Zirknitzersø og Reservoiret kan heller ikke være meget stor; thi ellers vilde Fiskene blive beskadigede ved den