Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
300
Underjordiske Vandløb. Huler.
ikke alene aarlig i regelmæssig Afvexling kunne fiske, høste og
jage paa samme Sø; men dens Vande, der pludselig med tordnende
Larm trængte frem af Dybet, skulde endog huse underjordiske
Dyr, som ellers ingensteds vare kjendte. Maaske have Beboerne
i den nærliggende Flække Zirknitz selv udklækket disse Myther,
for at gjøre Søen endnu interessantere for Besøgerne, hvorpaa det
ikke mangler; men under alle Omstændigheder høre disse For-
tællinger til Fablernes Rige. I topografisk Henseende kan be-
mærkes, at Søen ligger omtrent P/2 Mil sydøst for Stationen Rakek
paa den østerrigske Sydbane, og at dens Flade strækker sig langs
med Foden af Jawornik. Rundt omkring ligger et Antal Lands-
byer. Søen falder i flere Dele, som skilles fra hverandre ved Halv-
øer, og dens Bredder ere for en Del stejle, men for det Meste dog
ganske flade; Dybden er ubetydelig, undtagen i den. sivgroede
Blodigledam, „Pijauza“. Grev Pfeil har givet en meget god Frem-
stilling af de særlige Fremtoninger, Søen frembyder, og hans Frem-
stilling følge vi derfor her nærmest.
„Søen har omtrent 3 Mil i Længden og mellem V2—1 Mil i
Bredden. Sommeren over ligger dens Leje helt tørt, saa det be-
nyttes som Eng, tidligere vel ogsaa som Ager; men under den
stærke Efteraarsregn, muligvis ogsaa til andre Tider efter heftige
Tordenskyl, strømmer der betydelige Vandmasser ud fra en Mængde
Huller, Sugehuller og Spygatter kaldede, i Søens Bund og dens
Sider, og med Vandet følger Gjedder paa en hel Alens Længde,
Hvillinger, Sudere, den besynderlige Olm (Proteus anguineus) og
store Krebs; naar Søen har optaget en vis Mængde Vand, mangen
Gang mere, mangen Gang mindre, høre Spygatterne op at yde Vand.
„Efter 24 Timers Forløb er Søen fyldt og forbliver nu saa-
ledes i Regelen hele Vinteren og Foraaret til Begyndelsen af den.
tørre Tid. I Juli eller Avgust begynder den sædvanligvis at løbe
af igjen, og i omtrent 14 Dage er den nu fuldkommen tør; paa de
højere liggende Dele er dette naturligvis indtruffet til et tidligere
Tidspunkt. Ogsaa til andre Tider, f. Ex. om Vinteren, kan Søen
være løbet ud, naar der er indtraadt Tørke. Til andre Tider er
det ogsaa indtruffet, at Søen flere Aar i Træk slet ikke er løbet
af, som Faderen til en af Grevens Førere havde fortalt det til sin
Søn; men da man senere hen var kommet paa den Tanke at
rense de store Sugehuller paa Søens Sider fra de Træmasser og