Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
300 Underjordiske Vandløb. Huler. ikke alene aarlig i regelmæssig Afvexling kunne fiske, høste og jage paa samme Sø; men dens Vande, der pludselig med tordnende Larm trængte frem af Dybet, skulde endog huse underjordiske Dyr, som ellers ingensteds vare kjendte. Maaske have Beboerne i den nærliggende Flække Zirknitz selv udklækket disse Myther, for at gjøre Søen endnu interessantere for Besøgerne, hvorpaa det ikke mangler; men under alle Omstændigheder høre disse For- tællinger til Fablernes Rige. I topografisk Henseende kan be- mærkes, at Søen ligger omtrent P/2 Mil sydøst for Stationen Rakek paa den østerrigske Sydbane, og at dens Flade strækker sig langs med Foden af Jawornik. Rundt omkring ligger et Antal Lands- byer. Søen falder i flere Dele, som skilles fra hverandre ved Halv- øer, og dens Bredder ere for en Del stejle, men for det Meste dog ganske flade; Dybden er ubetydelig, undtagen i den. sivgroede Blodigledam, „Pijauza“. Grev Pfeil har givet en meget god Frem- stilling af de særlige Fremtoninger, Søen frembyder, og hans Frem- stilling følge vi derfor her nærmest. „Søen har omtrent 3 Mil i Længden og mellem V2—1 Mil i Bredden. Sommeren over ligger dens Leje helt tørt, saa det be- nyttes som Eng, tidligere vel ogsaa som Ager; men under den stærke Efteraarsregn, muligvis ogsaa til andre Tider efter heftige Tordenskyl, strømmer der betydelige Vandmasser ud fra en Mængde Huller, Sugehuller og Spygatter kaldede, i Søens Bund og dens Sider, og med Vandet følger Gjedder paa en hel Alens Længde, Hvillinger, Sudere, den besynderlige Olm (Proteus anguineus) og store Krebs; naar Søen har optaget en vis Mængde Vand, mangen Gang mere, mangen Gang mindre, høre Spygatterne op at yde Vand. „Efter 24 Timers Forløb er Søen fyldt og forbliver nu saa- ledes i Regelen hele Vinteren og Foraaret til Begyndelsen af den. tørre Tid. I Juli eller Avgust begynder den sædvanligvis at løbe af igjen, og i omtrent 14 Dage er den nu fuldkommen tør; paa de højere liggende Dele er dette naturligvis indtruffet til et tidligere Tidspunkt. Ogsaa til andre Tider, f. Ex. om Vinteren, kan Søen være løbet ud, naar der er indtraadt Tørke. Til andre Tider er det ogsaa indtruffet, at Søen flere Aar i Træk slet ikke er løbet af, som Faderen til en af Grevens Førere havde fortalt det til sin Søn; men da man senere hen var kommet paa den Tanke at rense de store Sugehuller paa Søens Sider fra de Træmasser og