Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Adelsbergerhulen. 299 Fordybninger er mangensteds meget frugtbar og frembyder ved sin Plantevæxt et venligt Skue midt i det herskende Øde, og saaledes kunde Kobl sammenligne Dollinerne med Blomsterpotter, der vare satte ned i Jorden. Undertiden kan man fra Tragtens Rand skjelne de i Dybet brusende Vande; Floden Recca, der forsvinder mider Landsbyen St. Canzian, bliver t. Ex. i nogen Afstand synlig som en stærk underjordisk Bæk paa Bunden af flere Dolliner. Man maa antage, at hele Karsten er gjennemskaaren af Gange og Huler, som kun for en ringe Del ere bekjendte eller tilgængelige, og som have en vis Sammenhæng indbyrdes; sandsynligvis danner Timavo Afløbet af alle de underjordiske Vande i den sydlige Del af Karsts Højslette. Den berømteste Hule i hele Karst ligger nordvest for den uvenlige Landsby Adelsberg; den var allerede kjendt i Middel- alderen, men gik i Forglemmelse og blev først 1816 gjenfunden ved et Tilfælde. Den Del af Hulen, som er tilgængelig for Besøgeren, har en samlet Længde af over 1/2 dansk Mil. Hulen bestaar af forskjellige Afdelinger; den forreste er Poikhulen, der gjemiem- strømmes af Poikfloden, som man kan besejle en lang Strækning, til den endelig forsvinder under en Klippevæg. Oppe fra Høj- sletten kan man gjennem flere af de omtalte tragtformige Aab- ninger forfølge Poiks videre, underjordiske Løb en Fjerdingvej længere frem, ja man kan stige ned til Floden og trænge frem imod den Kant, ad hvilken den forsvandt bag Klipperne i den store Hule. Indgangen til Hulen ligger 60 Fod over det Sted, hvor Poik træder ind, og over tvende naturlige, ved Kunst forbundne Klippe- broer naar man frem til den saakaldte store Domkirke, en uhyre Hvælving, hvis Loft skjules af det dæmrende Tusmørke. Videre frem kommer man til den i 1816 opdagede Kejser-Ferdinands- Grotte, en Række af Haller, som ere smykkede med de herligste Drypstensdannelser. Franz-Josef-Elisabeths-Grotten, som opdagedes 1829, fører ind til den storartede Hall, Calvariebjærget. Side- forgreninger føre til andre Dele af Hulen, blandt hvilke den gothiske Hal er den skjønneste. I umiddelbar Forbindelse med Karstens underjordiske Kløfter og Vandløb staar Zirknitzersøen, som allerede den græske Geograf Strabo (lidt før Kristus) kjendte, og som lige til den nyere Tid har givet Anledning til de sælsomste Æventyr. Man skulde