Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
298 Underjordiske Vandløb. Huler. kunne udsætte menneskelige Boliger for Fare; det indtraf t. Ex. to Gange for faa Aar tilbage. Ved Landsbyen Oberndorf, paa Khevenhiillerbjærget ved Beilngries, viser man et Sted, hvor en hel Landsby paa en saadan Maade er sunken ned, og dette er intet Folkeæventyr; men Byen har virkelig været til, hed „Frankendorf“ og forekommer i Dokumenter fra Aarene 1305 og 1306 sammen med Oberndorf og andre Landsbyer. Disse „Reindeln? ere et uomstødeligt Bevis for, at der i Bjærgmassens Indre forefindes en Mængde Huler og Gange, maaske vidtforgrenede Hvælvinger, som, naar de bleve gjorte tilgængelige, vilde byde Geologen og vel især Naturforskeren et højst mærkeligt Stof. Disse Huler ere utvivlsomt Vandbeholderne for de Kilder, som bryde frem i Dalene, og levere ogsaa Vandmasserne til de Udbrud, som af og til forefalde i Dalenes Skrænter. Midt om Sommeren, og i det smukkeste Vejr brød saaledes for omtrent 60 Aar siden en betydelig Vandmasse pludselig frem af Bjærgvæggen neden for Landsbyen Windischhof og benved 300 Fod fra Landevejen; Strømmen banede sig Vej til Kløften „Ulvesvælg“ (Wolfsdrossel) og gjennem samme ned til Dalen og ud i Altmiihl; den varede ved omtrent 30 Timer og var saa stærk, at Spekulationen allerede tænkte paa at anlægge en Mølle Den øde, lidet opdyrkelige Kalkhøjslette Karst er meget be- kjendt ved sine talrige Kløfter, underjordiske Floder, Huler og Jordfald. Naar man paa Jærnbanen fra Graz til Triest farer hen over denne Stenørk, ser man kun hist og her lidt Krat, men talrige Fjældstyrtninger og enkelte Fordybninger. Man maa imidlertid gjennemvandre den hele Egn til Fods for at vinde et rigtigt Billede af dens hele Ejendommelighed. Først og fremmest er det de talrige, tragtformige Fordybninger „Dollinerne“, og de skakt- lignende Fald, der frembyde sig for Vandringsmanden. De føre fra Overfladen, undertiden med glatte, til Dels endog stejle Vægge, 100—200 Fod dybt ned til underjordiske Huler og Vandløb; Gjennemsnittet af disse Fordybninger beløber sig undertiden til mere end 1500 Fod, og de kunne saaledes sammenlignes med Vulkan- kratere; deres Fremkomst maa føres tilbage til Sammenstyrt- ningen af Lofterne i underjordiske Hulninger. Jordbunden i slige