Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
298
Underjordiske Vandløb. Huler.
kunne udsætte menneskelige Boliger for Fare; det indtraf t. Ex.
to Gange for faa Aar tilbage. Ved Landsbyen Oberndorf, paa
Khevenhiillerbjærget ved Beilngries, viser man et Sted, hvor en hel
Landsby paa en saadan Maade er sunken ned, og dette er intet
Folkeæventyr; men Byen har virkelig været til, hed „Frankendorf“
og forekommer i Dokumenter fra Aarene 1305 og 1306 sammen
med Oberndorf og andre Landsbyer. Disse „Reindeln? ere et
uomstødeligt Bevis for, at der i Bjærgmassens Indre forefindes en
Mængde Huler og Gange, maaske vidtforgrenede Hvælvinger, som,
naar de bleve gjorte tilgængelige, vilde byde Geologen og vel især
Naturforskeren et højst mærkeligt Stof. Disse Huler ere utvivlsomt
Vandbeholderne for de Kilder, som bryde frem i Dalene, og levere
ogsaa Vandmasserne til de Udbrud, som af og til forefalde i
Dalenes Skrænter. Midt om Sommeren, og i det smukkeste Vejr
brød saaledes for omtrent 60 Aar siden en betydelig Vandmasse
pludselig frem af Bjærgvæggen neden for Landsbyen Windischhof
og benved 300 Fod fra Landevejen; Strømmen banede sig Vej til
Kløften „Ulvesvælg“ (Wolfsdrossel) og gjennem samme ned til Dalen
og ud i Altmiihl; den varede ved omtrent 30 Timer og var saa
stærk, at Spekulationen allerede tænkte paa at anlægge en Mølle
Den øde, lidet opdyrkelige Kalkhøjslette Karst er meget be-
kjendt ved sine talrige Kløfter, underjordiske Floder, Huler og
Jordfald. Naar man paa Jærnbanen fra Graz til Triest farer hen
over denne Stenørk, ser man kun hist og her lidt Krat, men talrige
Fjældstyrtninger og enkelte Fordybninger. Man maa imidlertid
gjennemvandre den hele Egn til Fods for at vinde et rigtigt
Billede af dens hele Ejendommelighed. Først og fremmest er det
de talrige, tragtformige Fordybninger „Dollinerne“, og de skakt-
lignende Fald, der frembyde sig for Vandringsmanden.
De føre fra Overfladen, undertiden med glatte, til Dels endog stejle
Vægge, 100—200 Fod dybt ned til underjordiske Huler og Vandløb;
Gjennemsnittet af disse Fordybninger beløber sig undertiden til
mere end 1500 Fod, og de kunne saaledes sammenlignes med Vulkan-
kratere; deres Fremkomst maa føres tilbage til Sammenstyrt-
ningen af Lofterne i underjordiske Hulninger. Jordbunden i slige