Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Ungarske og engelske Huler. 307 saaledes vække den Formodning, at der mellem de øvre og nedre Rum maa findes andre, ukjendte Hulninger^. Slouperhulens Bund er gjennemgaaen.de dækket af et Lag Kalksinter, der pletvis hæver sig til anselige Stalagmiter, hvor blinde Huleboere, som den lynsnare Scyphus spelæus, den dorske Leabomim troglodytes og andre, have opslaaet deres Bo. Paa enkelte Steder, hvor særlige Omstændigheder have fremmet Kalk- sinterdannelsen, er den særlig mægtig og har derved netop kunnet beskytte Knoklerne af Fortidens Dyr mod Luftens Indflydelse og Vandflodernes Voldsomhed. Til de mest kjendte Huler hører ogsaa Igritzer-Hulen i det ungarske Komitat Bihar. Den bestaar af et Antal større og mindre Haller, der ved Gange ere forbundne indbyrdes; flere af disse Gange ligne fuldkommen kunstige Hvælvinger, og flere Steder skulde man tro sig henflyttet til en Kjælder. Paa et Sted findes kun en overordentlig smal Gjennemgang, der imidlertid fører til „Bjørnegruben“, det smukkeste, dybeste og største Rum i Hulen. Dette Rum fremtræder som en kredsformig .Sal, hvis Vægge fra Midten hvælve sig og støde sammen; rundt omkring findes Side- nicher, der lidt efter lidt ere udhulede af Vandet. Salens Gjennem- snit er mellem 50—70, Højden 90 Fod; Gulvet er dækket af et mægtigt Lag gult Ler, som for øvrigt findes overalt i Hulen; talrige Knokler af uddøde Hulebjørne og Hulehyæner findes i dette Lerlag lige til 12 Fods Dybde. Blandt Englands Huler ere de mest bekjendte: Kenthulen ved Torquai, Kirkdalerhulen ved York, Peakshulen i Derbyshire, Pooles- hulen ved Buxton, Ochyhulen i Sommersetshire, Viktoriahulen i Yorkshire, W.okeyhulen i Derbyshire. Munke fortæller, at Dolsteen- hulen i Herroe efter Folks Udsagn skal strække sig dybt under Havet hen mod Skotland, og nogle Gejstlige, der i Aaret 1750 trængte langt frem i Hulen, men uden at naa dens Ende, ville have hørt Havets Brusen over deres Hoveder, og da de kastede en Sten ned i et Svælg, hørte man dens Fald først efter et helt Minut, hvad dog sikkert er meget overdrevent. I andre Verdensdele findes naturligvis ligeledes talrige Huler, men kun faa ere bievne bekjendte i videre Kredse; blandt de mærk- værdigste hører under alle Omstændigheder den gyselige Hule ved Wonderfontain i den transvaalske Republik; Mooibækken, som har 20*