Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

B Flodernes Strømudvikling og Vandrigdom. '-i 320 Slyngninger, der bringe Flodskipperne til Fortvivlelse. Blandt Tysklands Floder er Mosel navnlig bekjeudt i denne Retning; under sin Sejlads kan Skipperen meget vel om Aftenen være nødt til ät tage ind i samme Værtshus, han forlod om Morgenen. I nogle Tilfælde kunne forskjellige Flodsystemer staa i Forbindelse ind- byrdes ved en naturlig Kanal, saa at Vandet i en og samme Strøm løber i ganske forskjellige Retninger. Denne saa kaldte Bifur- kation eller Gaffeldeling finder i mindre Maalestok Sted mellem flere evropæiske Floder; saaledes ere Kalixelven og Torneelven i deres øvre Løb forbundne ved en Arm af Torneelven (Tärendöelven), og i Højvandetiden sender Giommen undertiden en Del af sit Vand gjennem Dalføret fra Kongsvinger ud i Vrangselven, som falder i Venern. Det mest storslaaede Exempel paa Bifurkationen frein- byder imidlertid den sydamerikanske Flod Orinoco, fra hvis øvre Løb.en mægtig Arm, Cassiquiare, skiller sig og falder i Rio-negro, der igjen er en Biflod til Amazonstrømmen. En Flods Længde er altid større end den korteste Afstand mellem dens Kilde og Mun- ding, og jo større denne Forskjel er, desto større Udvikling har hele Flodsystemet naaet. Enhver Flod danner med sine Floder og deres Tilløb et mere eller mindre vidt forgrenet Net, der som et helt System af Aarer gjennemdrager Landet. Den hele samlede Flade, der gjennem Bække og Aaer sender sine Vande til en Flod, kaldes dens Afvandingsegn eller Van do mra ad e. Tilnærmelses- vis finder man en Flods Vandomraade, naar man forbinder Kilderne til alle dens Tilløb ved rette Linjer. Flodernes Vandomraader ere naturligvis højst forskjellige i Størrelse, og denne Størrelse beror paa Hovedflodens og dens Tilløbs større eller mindre Længde. Det største Vandomraade kan Amazon- floden opvise; det anslaas til 100 000 Mil, medens Mississippis Afvandingsegn omtrent er halv saa stor. Naturligvis kan der ved en slig Beregning, eller rettere ved en slig Vurdering, ikke være Tale om en Nøjagtighed paa nogle Kvadratmil; man maa nøjes med runde Tal, der naturligvis ere desto nøjagtigere, jo mindre paagjældende Flod er, og jo bedre de Landstrækninger, den gjennemløber, ere kj endte og optagne paa Kortet. Paa samme Maade stiller ogsaa Forholdet sig med Hensyn til Flodernes Længde eller Strømudvikling; ogsaa i denne Henseende er der selv ved evropæiske Floder stor Mangel paa nøjagtigt