Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Floderne. 319 endelig en „Paranaliyba, Floden som efterligner Parana“. I Don, Donetz og Donau gjenkjender man den samme Stavelse, der i Virkeligheden heller ikke betyder andet end Floden. Paa lignende Maade forholder det sig med Navnene Rhin og Rhöne. Reelas viser meget klart og smukt, hvor unødvendigt det er overalt strængt at ville efterforske, om den Strøm, som giver Navnet, efter Længden, Vandmassen og Løbets Retning virkelig er den betydeligste i hele Flodsystemet. „I Virkeligheden er en Strøm den samlede Enhed af de Floder og Bække, som løbe sammen fra hele Strømomraadet; den forener i sig Millioner af Vandaarer, som sprudle frem fra Isbræer og af Klippespalterne; den dannes af de Draaber, der trænge gjennem den af Regnen mættede og af Sneen dækkede Jordbund; den fornyes uafladelig, og alle Tilløb have deres Part i denne Forøgelsesproces. Missouri, Ohio og Red-river arbejde lige saa fuldt som Mississippi paa at opdynge den stadig voxende Mudderbanke i den mejicanske Bugt. Tapajoz, Rio-negro og Madeira vælte lige saa godt som Solimöes deres Bølger ud i Amazonstrømmens vide Munding; saaledes sige ogsaa Sø_nænclene ved den bizeayiske Bugt, at Garonnes og Dordognes „tvende Have“ ved deres Vandes Forening danne Girondes „Hav“. Det er derfor ganske efter Geografens Sind, at man har dannet en Flods Navn ved simpelthen at sammenføje Navnene paa dens Hovedtilløb; herhen høre Navne som Somme-Soude og Bjærg- strømmen Gyronde (Gyr og Onde) i Højalperne, men fremfor alle Navnet paa den virginske Flod Mattapony (Mat, Ta, Po, Ny)“. 10. Flodernes Strømudvikling og Vandrigdom. Man skjelner mellem forskjellige Arter af Floder. Oceaniske Floder udgyde sig direkte i Havet, medens de kontinentale Floder ikke naa Oceanet. Til disse sidste høre Steppe floderne, som enten falde i Indsøer uden Afløb eller udtørres efter en frugtesløs Kamp mod Sandet og Luftens glødende Hede. Floder, der udspringe i Nærheden af Havet og efter et kort Løb udmunde i samme, kaldes Kystfloder. Ingen Flod beskriver den korteste Linje mellem sin Kilde og sin Munding; dens Løb danner altid mere eller mindre store Krumninger, udertiden næsten fuldstændige