Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Forskjellige Floders Vandmængde. 327 afsted „bundløs som Oceanet“. Desto værre ere ingen nøjagtige Maalinger bekjendte; men desto bedre er til Gjengjælcl en anden Kæmpeflod, Mississippi, bleven studeret med Hensyn til dens Vand- fylde; efter Humphreys og Abbots Undersøgelser fører den i Flom- tiden 1 100 000 Kubikfod (35 000 Kubikmetre), ved laveste Vandstand Million, og gjennemsnitlig 3/4 Millioner Kubikfod. Vand hvert Sekund. Nilens Vandrigdom er udfunden af Jordan; efter hans Beregninger vælter denne Strøm hvert Sekund gjennemsnitlig 275 000 Kubikfod (8500 Kubikmetre) forbi Esneh; Minimummet i Maanederne Marts til Juni er 100 000 Kubikfod, Maximummet i September 650 000 Kubikfod. Lige saa vandrig er Gangesfloden, medens Bralimaputra efter Brødrene Schlagintweits Angivelser har en gjennemsnitlig Vandfylde af 350 000 Kubikfod (11 000 Kubikmetre) pro Sekund. Sammenligne vi hermed vore evropæiske Strømme, finde vi, at Donau (efter Hartley) gjennemsnitlig fører 290 000 Kubikfod (9000 Kubikmetre) pro Sekund, Rhinfloden ved Byen Emmericli (paa Hollands Grænse) derimod kun 65 000 Kubikfod, Rhonen og Po omtrent lige saa meget, Loire og Seine endog kun 16 000 Kubikfod. 11. Flodernes periodiske Stigning og Oversvømmelse. Som alt berørt udvise mange Floder i- Aarets Løb en periodisk Stigning og. Fald i Vandstanden. Dette Forhold afhænger ganske af Regnens Fordeling paa vedkommende Flodomraade. I de tropiske Egne er Regnen strængt bunden til visse Aarstider, og følgelig indtræder her Flommen eller Flodernes Stigning med. en vidunderlig Regelmæssighed. Regntiden i det tropiske Bælte svarer til den Tid, Solen staar højest paa Himmelen; i alle varme Egne nord for Æqvator • maa Regntiden følgelig falde sammen med vor Sommertid, i Egnen syd for Linjen derimod med vor Vintei. Fra den Tid, da Flommen begynder, kan man følgelig med Sikker- hed slutte sig til, paa hvilken Halvkugle paagjældende Flods Kilder maa ligge. Allerede før Stanleys Undersøgelser af Kongeflodens Kilde-Egn har Behm t. Ex. med Sikkerhed paavist, at Livingstones Lualaba, hvis .Flomtid falder sammen med vor Vinter, ikke kunde