Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Nilens Oversvømmelse. 331 de Tilløb, som komme fra Abessinien. De tvende store abbes- siniske Floder ere den blaa Nil og Atbara, Floder, der have en betydelig Størrelse i Regntiden, hvorimod de i den tørre Tid svinde ind til den største Ubetydelighed; den blaa Nil bliver saa sid, at den ikke kan besejles, Atbara tørrer fuldstændig ud“. Naar Himlens Sluser i Regntiden, fra Juni til September, saaledes aabne sig over Abessiniens Alper og Skove, bortføre den blaa Nil og Atbara som to mægtige Afvandiugskanaler de Vande, der be- frugte det regnløse Ægypten. Idet Nilen saaledes er det eneste Vandløb, hvorigjermem en stor Del af Nedbøren i Afrikas Æqvatoregn. føres bort, kan man betragte denne Flod som en uhyre Regnmaaler. Naar den staar meget højt, maa der aabenbart være faldet betydelig mere Regn, end naar dens Vandstand er ringe. Den højeste Vandstand, 18 Alen, havde Nilen paa Kejser Claudius’s Tid (f 54 eft. Kr.), den laveste Vandstand, 5 Alen, indtraf samtidig med Mordet paa Pompejus (48 før Kr.). Professor Fritz har nylig undersøgt An- givelserne for Vandstandsmaaleren paa Øen Roda og udfundet, at der i det mindste for Aarene 1825—72 kan paavises en. temmelig regelmæssig Vexling i Nilens højeste Vandstande. De ringeste Vandstands-Højder faldt paa Aarene 1835, 1845, 1857, 1866, de største paa Aareoe 1828, 1841, 1849, 1861, 1870. De Floder, som ligge omkring Ørkenen Sahai’as Rand, kunne kun periodisk have nogen større Vandfylde, og denne maa være afhængig af den aarlige Regns Indtræden. Saa snart der indtræder Nedslag, opstaa vilde Strømme ofte ganske pludselig, styrte ned fra Bjærgskraaningerne, rive Klipper og Grus med sig, og i Tidernes Løb udhule sig Flodsenge (Vadier), der største Delen, af Aaret ligge tørre. Den ægyptiske Stad Kosseir ligger ved en Bugt af det røde Hav; i Nærheden udmunder en bred, men meget sid Vadi, som forlænger sig lx/2 Mil op i Bjærgene gjennem et øde, vegetations- løst Landskab; kun ved Vintertid efter et Regnskyl fyldes den undertiden af en Bæk, der da oversvømmer hele Sletten som en mægtig Strøm. Naar det regner i Bjærgene, fremstaar og udvikler den sig undertiden saa pludselig, at Dalens Beboere næppe ere i Stand til at redde sig. Uden at man i Kosseir havde set noget til Regn, rullede saaledes engang ved Midnatstider i December 1864 Vandfloden ned i Dalen. Strax midt i den dybe Nat løb da