Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Nilens Oversvømmelse.
331
de Tilløb, som komme fra Abessinien. De tvende store abbes-
siniske Floder ere den blaa Nil og Atbara, Floder, der have en
betydelig Størrelse i Regntiden, hvorimod de i den tørre Tid svinde
ind til den største Ubetydelighed; den blaa Nil bliver saa sid, at
den ikke kan besejles, Atbara tørrer fuldstændig ud“. Naar
Himlens Sluser i Regntiden, fra Juni til September, saaledes
aabne sig over Abessiniens Alper og Skove, bortføre den blaa Nil
og Atbara som to mægtige Afvandiugskanaler de Vande, der be-
frugte det regnløse Ægypten.
Idet Nilen saaledes er det eneste Vandløb, hvorigjermem en
stor Del af Nedbøren i Afrikas Æqvatoregn. føres bort, kan man
betragte denne Flod som en uhyre Regnmaaler. Naar den staar
meget højt, maa der aabenbart være faldet betydelig mere Regn,
end naar dens Vandstand er ringe. Den højeste Vandstand,
18 Alen, havde Nilen paa Kejser Claudius’s Tid (f 54 eft. Kr.),
den laveste Vandstand, 5 Alen, indtraf samtidig med Mordet paa
Pompejus (48 før Kr.). Professor Fritz har nylig undersøgt An-
givelserne for Vandstandsmaaleren paa Øen Roda og udfundet, at
der i det mindste for Aarene 1825—72 kan paavises en. temmelig
regelmæssig Vexling i Nilens højeste Vandstande. De ringeste
Vandstands-Højder faldt paa Aarene 1835, 1845, 1857, 1866, de
største paa Aareoe 1828, 1841, 1849, 1861, 1870.
De Floder, som ligge omkring Ørkenen Sahai’as Rand, kunne
kun periodisk have nogen større Vandfylde, og denne maa være
afhængig af den aarlige Regns Indtræden. Saa snart der indtræder
Nedslag, opstaa vilde Strømme ofte ganske pludselig, styrte ned
fra Bjærgskraaningerne, rive Klipper og Grus med sig, og i Tidernes
Løb udhule sig Flodsenge (Vadier), der største Delen, af Aaret ligge
tørre. Den ægyptiske Stad Kosseir ligger ved en Bugt af det røde
Hav; i Nærheden udmunder en bred, men meget sid Vadi, som
forlænger sig lx/2 Mil op i Bjærgene gjennem et øde, vegetations-
løst Landskab; kun ved Vintertid efter et Regnskyl fyldes den
undertiden af en Bæk, der da oversvømmer hele Sletten som en
mægtig Strøm. Naar det regner i Bjærgene, fremstaar og udvikler
den sig undertiden saa pludselig, at Dalens Beboere næppe ere i
Stand til at redde sig. Uden at man i Kosseir havde set noget
til Regn, rullede saaledes engang ved Midnatstider i December
1864 Vandfloden ned i Dalen. Strax midt i den dybe Nat løb da