Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

332 Flodernes periodiske Stigning og Oversvømmelse. hele Kosseir, Mænd, Kvinder og Børn, ud at skue det sjældne Under, for at hente det kostelige Vand, der snart igjen kunde rinde bort, ja selv for at bade sig i den rivende Strøm. Hele den følgende Dag vare alle Kameler, Æsler, Lastdragere og Trælkvinder i travl Virksomhed med at samle Vandforraad for lang Tid; nogle Dage senere fandtes der kun Vand i enkelte Fordybninger, og her blev det snart saltagtigt. Amazonstrømmens Oversvømmelser ere langt mere storartede end Nilens. Fra Juni til November har denne Flod sin laveste Stand, derpaa begynder Vandet at stige til Slutningen af Maj, og Vandspejlet hæver sig ikke mindre end 60 Fod. Bølgerne trænge nu frem til de fjærneste Skovensomheder; selv mange Mil oven for deres Mundinger udvisé Bifloderne ikke mere nogen Strømning, men danne tilsyneladende Landsøer af umaadeligt Omfang. Paa Grund af denne Sammensmeltning af Strøm og Skov bærer hele Dyreverdenen ved Amazonstrømmen et vist amfibieagtigt Præg — ligegyldig til hvad Dyreklasse disse amfibieagtige Skabninger ellers monne høre. Lignende Forhold forefindes efter Humboldts Skil- dringer paa de Sletter, som gjennemstrømmes af Arauco, Apure og Payara. Den brasilianske Rio de S. Francisco træder i Flomtiden milevidt over sine Bredder, saa Flodskipperen aldeles forlader den egentlige Flodseng og forfølger den kortere Retning tværs over Markerne, undertiden flere Mil bort fra selve Floden, men da ogsaa mangen Gang med Fare for at strande paa en Høj, hvor Kvæget tidligere græssede. Den oven for angivne, saa stærkt vexlende Vandstandsliøj de giver Amazonfloden ikke blot til de forskjellige Tider et meget for- skjelligt Præg, men forandrer ogsaa i meget betydelig Grad dens Bredder og Øer. Vi ville ogsaa her indskrænke os til at gjengive et Øjenvidne, Avé-Lallemants Skildring. „Under enhver Vandstand i Floden staa de højere Bredder i Fare for at rives med af de forbibrusende Vande. Dog synes Faren mindst, naar Vandet har sin. højeste Stand; thi da er Vandets Tryk saa stærkt, at det støtter og opretholder mangen stejl, skov- groet Lerskrænt, som allerede er nær ved at give efter og glide ned. Skrænten gjennemsives imidlertid under den høje Vandstand