Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

336 Flodernes periodiske Stigning og Oversvømmelse. hvor Flommen gaar højere end i tidligere Tider. Hyppigere og hyppigere blive Klagerne over de Forandringer, disse høje Vand- stande volde ved at danne nye Grunde og Banker og nye Retninger i Sejldybet. Talløse Kløfter, der om Vinteren og i den tørre Sommer ere vandløse, forvandle sig ved Foraarstider til brusende Vildbække, som ofte undergrave og hærge store Strækninger af det bedste Agerland. Det er kun en ringe Trøst, naar yderligere Undersøgelser paavise, at Flodernes gjennemsnitlige Vandmængde ikke er aftagen; thi denne gjennemsnitlige Vandmængde er vel i videnskabelig Henseende af Betydning, men af langt ringere Vigtig- hed for Samfærdselen; men her drejer det sig meget mere om denne Vandmængdes Fordeling paa Aarets enkelte Maaneder. Hvorved fremkaldes nu denne paaviste Forandring ved vore evropæiske Kulturfloder? Svaret lyder, at Aarsagen maa søges i Menneskenes ' Skalten og Valten med Flodløbet, i Sumpenes ' og Mosernes Udtørring ag i Skovenes Ødelæggelse. Whitney tror dog, at denne Vandformindskelse i vore evropæiske Floder ikke tilstrækkelig lader sig forklare ved Skovomraadets Formindskelse, men at den alt har taget sin Begyndelse, før Menneskene begyndte, at gribe forstyrrende ind i Tingenes naturlige Gang. Den Indflydelse, som øves ved Reguleringen af Flodernes Løb, kan tydeligst studeres ved Flomtiden i Theissfloden. Denne dorske, dyndede Flod samler næsten alt Vand fra Karpathernes sydlige og vestlige Skraaninger og fører det ud i Donau. J. St. v. Vilovo har paavist, at tre forskjellige Aarsager betinge Theiss’s Flom: 1) Regnen og Snesmeltningen i dens eget, umiddelbare Flodomraade, fraset de højere Egne i dens Bifloder Szamos’s og Maros’s Omraade; 2) Højvandet i Szamos, Maros og Save; 3) Regnen og Snesmelt- ningen i hele Øvre-Inns, Donaus og Draves Omraader. Før Aaret 1845 dannede Theiss ved sin Udtræden i Lavlandet stadig vidt strakte Vandpytter, Søer og Moradser, med ødelæggende Feberluft. Den Gang begyndte Reguleringen af Theissfloden og Sumpenes Udtørring, hvorved der blev indvundet 300 Mil frugtbart Land, og Flodens Løb blev afkortet‘med 53 Mil. Naturligvis maatte som Følge heraf Vandstanden under Flomtiden voxe, og idet man be- skyttede Sædemarkerne paa de af Theissfloden i tidligere Tid over- svømmede Landstrækninger, maatte Stæderne udsættes for Fare, til endelig den frygtelige Katastrofe i Szegedin indtraf i Foraaret