Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mississippis Oversvømmelse.
335
Ved de evropæiske Alpestrømme, der udspringe i Højbjærgenes
Sneregioner, bevirker Bræ-Isens Bortsmeltning om Sommeren, at de
ogsaa ved denne Tid kunne opvise en anselig Vandrigdom. Dog
Isens Tøning fremkalder ingen Oversvømmelser; disse fremkaldes
ogsaa kun ved Regnen. SaaAedes staar t. Ex. Rhinen i Januar
lavest ved Basel, og i Foraaret byaer den kun et meget tarveligt
Skue; men ved denne Tid foraarsager den vedholdende Regn ved
Mellem- og Nedrerhinen mægtige Oversvømmelser, medens Floden
hele Døgn igjennem naar Ganges’s og Indus’s Middelvandmængde.
Reclus meddeler et mærkeligt Exempel, der viser, hvorledes
usædvanlige Regnskyl undertiden kunne fremkalde ganske over-
ordentlige Vandstandsforhold i Smaafloder. Doux, Erieux og
Ardéche ere tre franske Smaafloder, hvis hele Løb fra deres
Kilder til deres Mundinger falde inden for Grænserne af samme
Departement. Sædvanligvis strømme Floderne rolig afsted og til-
føre Rhönen næppe 650 Kubikfod Vand pr. Sekund. Den 10de Sep-
tember 1857 udgøde de imidlertid i Hovedstrømmen en Vandmængde
paa 450 000 Kubikfod, altsaa mere end Ganges og Evphrat føre
ud i Havet. I Dalen steg deres Vand 48—60 Fod over den laveste
Vandstand, og deres Bølger ødelagde Engene, bortreve Huse og
Træer. Mængden af de paa en eneste Dag bortrevne Træstammer
var saa stor, at Rhonen neden for Erieux s og Doux s Mundinger
var ganske dækket af dem fra sin ene Bred til den anden. Og
dog var denne Oversvømmølse endnu ikke den største 5 thi den 9de
Januar 1837 steg Ardéche ved Gournier-Broen ikke mindre end
68 Fod over laveste Vandstand, altsaa endnu mere end i Aaret 1857.
Nøjagtige Undersøgelser i den nyere Tid have godtgjort, at
Flommen stiger mere, og Oversvømmelserne ere bievne hyppige ved
de større Floder i Mellemevropas Kulturlande, hvorimod deres
mellemste Vandstand langsomt er aftagen. Trods al det Tilsyn og
den Omhu, der med en Omkostning af mange Millioner anvendes
paa disse regulerede Floder, disse saa vigtige Samfærdselsveje, true
de altsaa med langsomt at synke tilbage til deres vilde, ukultiverede
Standpunkt, synes at ville forvandles til Vildstrømme, der en Tid
lang overskylle og hærge Alt, i den øvrige Tid udvise Vandmangel.
Det Samme gjælder ogsaa om Volga og Dnjepr, langs hvis Bredder
Skovenes Ødelæggelse er skreden saa vidt frem, at disse Floders
midterste og nedre Løb allerede falder i fuldstændig skovløse Egne,