Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
334
Flodernes periodiske Stigning og Oversvømmelse.
tømmer, som bryder ind paa Bredden. Strander Stammen imidlertid
paa en Grund midt ude i Strømmen, opfanger den lidt efter lidt
andre Stammer, svømmende Græs og løsrevne Buske og danner
ofte en mægtig, provisorisk 0, der maaske atter, naar Vandet yder-
ligere stiger, løsner sig fra sin Ankerplads og svømmer videre paa
Bølgerne. Set fra det Fjærne frembyder en slig 0 det mærkeligste
Skue og fremkalder et virkeligt Fata morgana. Amazonflodens
Vandhorizont har nemlig den Egenhed, at de Gjenstande, der
svømme paa Strømmen, allerede blive synlige, før de virkelig ere
dukkede frem over Synskredsen, og nu synes ligesom at svæve i en
kort Afstand over samme; paa samme Maade ser man ogsaa de
tvende Flodbredder, som omslutte Synskredsen, lidt længere end
Vandet, saa de synes ligesom at hæve sig op mod Himlen. Paa
tilsvarende Vis ser man nu ogsaa Drivtømmer og de nys beskrevne
Øer komme frem tæt over Synskredsen og først senere svømme paa
Vandet, naar de virkelig ere dukkede op over Horizonten“.
Mississippis Stigning begynder ved Mundingen først i De-
cember, og i Midten af Januar har Vandet sin. højeste Stand;
derpaa falder Floden, men begynder paa ny at svulme i April og
stiger nu uafbrudt til Juni, som er frygtet for sine Oversvømmelser.
Den mindste Vandstand falder i November. Hundreder af Mile
strømmer Mississippi mellem kunstige Diger (Levees), og i Flomtiden
sejle Dampskibene undertiden i lige Linje med Tagene af Husene
bag Digerne. „Dog kun altfor ofte sønderrives disse Dæmninger
som Papir, og Landet bag dem oversvømmes paa Hundreder af
Mile, Plantagerne ødelægges, Huse og Landsbyer rives bort, Skovene
oprykkes med Rode. Og dog sker dette ikke, som ved Evropas
Floder, ved en vild, pludselig ned fra Bjærgene skyllende Flom;
dertil er Mississippi for stor, for mægtig, den er som en Titan,
hvem det kun koster et Fingertryk at sprænge den mægtigste
Dæmning. Den behøver ingen Anstrængelse hertil, intet Tilløb.
Rolig, majestætisk, lidt efter lidt svulme dens Vande, og lige saa
rolig giver det stærke Dige efter, uden at end ogsaa blot en Bølge
kruser det lumske, mægtige Vandspejl. Dog nu er al Redning for
Liv og Gods umulig; thi hvor Mississippi strømmer over, hjælper
ingen Flugt“.