Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
354
Flodernes øvre Løb. Virkninger af Erosionen.
en Tid lang skuét ned i det skummende, bølgende, sprøjtende,
larmende Kaos der nede, ombruset af det rasende Elements frygte-
lige Larmen, er man bleven gjennemrystet af den Hylen, som
drøner op fra Dybet og trænger gjennem Marv og Ben, saa undrer
man sig over, at selv Klipperne, disse Jordens haarde Ribben,
kunne yde Modstand mod en slig Magt". Efter at Zambesi liar
presset sine Masser gjennem det snævre, kun 270 Fod brede Pas,
ruller den videre i tre, fire mægtige Slangevindinger. I den snævre
Flodseng maa Strømmens Dybde være umaaclelig. Bredderne dannes
af lodrette, 5—600 Fod høje Klipper; for Mennesker ere de absolut
utilgængelige.
Det mest berømte af alle Vandfald er dog Ni ag ara, der
aarlig besøges af Tilsender af Rejsende. Ogsaa i videnskabelig
Henseende er dette Vandfald nøjagtig undersøgt. Niagarafloden
strømmer fra Eriesøen til den 330 Fod lavere Ontariosø, og
Faldene selv ligge oven for Lewiston. Efter I. Marcau, som i
Løbet af en Fjerdedel Aarhundrede gjentagne Gange har undersøgt
Niagara, falder Flodens Løb mellem Erie- og Ontariosøerne i tre
meget forskjellige Strækninger. Paa den første Strækning, fra
Eriesø-til de store Fald, er Floden bred og strømmer med flade
Bredder majestætisk afsted gjennem en bred Slette og omsluttende
et Antal Øer, af hvilke en enkelt, „den store 0“, skiller Floden
paa en lang Strækning i tvende Arme, der først et Stykke oven
for Vandfaldene atter forene sig.
Den anden Del af Floden naar fra Katarakterne til Lewiston.
Paa en Længde af syv engelske (P/2 dansk) Mil indsnævres Floden;
mægtige Klippevægge paa 200—250 Fods Højde tvinge den til at
tage sin Vej gjennem en Kanal med en Forskjel i Vandstands-
højden af 100 Fod fra Faldene til Lewiston. Den snævre Kanal
har Floden selv udhulet sig; i en forhistorisk Tid have Faldene
tilbagelagt denne hele Strækning, idet de styrtende Vandmasser
lidt efter lidt have udvasket de 90 Fod mægtige Kalkmasser,
hvorunder der ligger lige saa mægtige, men blødere Lerskifer-
lag, og saaledes ere Faldene sluttelig rykkede baglængs til den
nuværende Plads. Dog er det muligt, at der i Nærheden af
Lewiston oprindelig har existeret flere, etagevis over hverandre
liggende Fald, idet Vandfaldenes Udseende væsentlig betinges ved
Haardheden og Modstandskraften hos den underliggende Stenmasse.