Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
354 Flodernes øvre Løb. Virkninger af Erosionen. en Tid lang skuét ned i det skummende, bølgende, sprøjtende, larmende Kaos der nede, ombruset af det rasende Elements frygte- lige Larmen, er man bleven gjennemrystet af den Hylen, som drøner op fra Dybet og trænger gjennem Marv og Ben, saa undrer man sig over, at selv Klipperne, disse Jordens haarde Ribben, kunne yde Modstand mod en slig Magt". Efter at Zambesi liar presset sine Masser gjennem det snævre, kun 270 Fod brede Pas, ruller den videre i tre, fire mægtige Slangevindinger. I den snævre Flodseng maa Strømmens Dybde være umaaclelig. Bredderne dannes af lodrette, 5—600 Fod høje Klipper; for Mennesker ere de absolut utilgængelige. Det mest berømte af alle Vandfald er dog Ni ag ara, der aarlig besøges af Tilsender af Rejsende. Ogsaa i videnskabelig Henseende er dette Vandfald nøjagtig undersøgt. Niagarafloden strømmer fra Eriesøen til den 330 Fod lavere Ontariosø, og Faldene selv ligge oven for Lewiston. Efter I. Marcau, som i Løbet af en Fjerdedel Aarhundrede gjentagne Gange har undersøgt Niagara, falder Flodens Løb mellem Erie- og Ontariosøerne i tre meget forskjellige Strækninger. Paa den første Strækning, fra Eriesø-til de store Fald, er Floden bred og strømmer med flade Bredder majestætisk afsted gjennem en bred Slette og omsluttende et Antal Øer, af hvilke en enkelt, „den store 0“, skiller Floden paa en lang Strækning i tvende Arme, der først et Stykke oven for Vandfaldene atter forene sig. Den anden Del af Floden naar fra Katarakterne til Lewiston. Paa en Længde af syv engelske (P/2 dansk) Mil indsnævres Floden; mægtige Klippevægge paa 200—250 Fods Højde tvinge den til at tage sin Vej gjennem en Kanal med en Forskjel i Vandstands- højden af 100 Fod fra Faldene til Lewiston. Den snævre Kanal har Floden selv udhulet sig; i en forhistorisk Tid have Faldene tilbagelagt denne hele Strækning, idet de styrtende Vandmasser lidt efter lidt have udvasket de 90 Fod mægtige Kalkmasser, hvorunder der ligger lige saa mægtige, men blødere Lerskifer- lag, og saaledes ere Faldene sluttelig rykkede baglængs til den nuværende Plads. Dog er det muligt, at der i Nærheden af Lewiston oprindelig har existeret flere, etagevis over hverandre liggende Fald, idet Vandfaldenes Udseende væsentlig betinges ved Haardheden og Modstandskraften hos den underliggende Stenmasse.