Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Victoriafaldene. 353 betydeligere er Hønefossen, som dannes af Bægnaelv, og Sarp- fossen, der dannes af Giommen; begge disse Vandfald naa kun 70 Fod i Højde, men med Hensyn til Vandmængden nærme de sig Rhinfaldet. De norske Elve have i det Hele et stærkt Fald, som lægger uoverstigelige Hindringer i Vejen for Sejlbarheden 5 mange ere ogsaa til Hinder for Tømmerflødningen, idet Tømmeret dels beskadiges, dels pakker sig sammen i store. Masser under Faldene, hvorfor Fossefaldene ogsaa ofte omgaas ved Anlæg af Tømmerrender. Af de svenske Vandfald skulle vi kun fremhæve Trollh’ættan, der dannes af Götaelven. Trollhættan er kun 120 Fod høj og forholdsvis lidet stejl, da det deles i flere paa hinanden følgende mindre Fald; men det frembyder dog et imponerende Skue paa Grund af den uhyre Mængde Vand, som med rivende Fart vælter sig ned fra Klippeafsatserne og under en-bedøvende Larm males til Fraade og Skum i de frygtelige Hvirvler ved Faldenes Fod. De evropæiske Vandfald staa dog langt tilbage for de andre Verdensdeles. I Afrika mærkes navnlig Victoriafaldene i Zam- besifloden; de bleve opdagede af Livingstone og ere senere besøgte af enkelte andre Evropæere. Vi give her en Beskrivelse efter Tyskeren E. Mohr, som mener, at Victoriafaldene i storartet Skjøn- hed endog overgaa Niagara: „Med en Bredde af en Fjerdingvej styrter den majestætiske Strøm med et Fald af 400 Fod sine Bølger ned i en Kløft, der gaar lige tværs over Flodens Leje og har en vexlende Bredde af 240—300 Fod. Nær Faldene ile Bøl- gerne afsted med flyvende Fart, og med sine langstrakte Skum- striber tager Vandet sig ud, som det koger. Nær den vestlige Bred ligger en lille 0, omtrent 120 Fod borte fra Bredden; Vandet, der hyler og bruser med mægtige Hvirvler, styrter lier som én Bølge og i et eneste Sæt ned i Dybet. Paa det vestlige Hjørne kan man træde ud paa en lidt fremspringende Klippe, hvad der dog kun kan tilraades saadanne Rejsende, der ere fuldstændig fri for Svimmelhed. Til Venstre, tæt ved Siden af og under sig, ser . man nu det nylig beskrevne Fald, og over for sig har man den lange Linje af det store Fald, der dog kun delvis er synlig; thi den Luftmasse, som trykkes ned med Bølgerne, sammenpresses og fyldes med Vanddele, befrier sig med Voldsomhed, stiger hvirvlende i Vejret og fremkalder de Taage- og Dampskyer, som spøgelseagtig lyse højt oppe over dette Vandenes Altar. Har man fra dette Sted Klein. 23