Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Niagarafaldet.
357
Da nu imidlertid Kalkmassernes Styrke tiltager efterhaanclen, som
Faldene trække sig tilbage, vil Kaldets Rand blive mere og mere
massiv og som Følge heraf tynge mere og mere paa de sprøde,
svagere Mergellag, som danne Grundlaget. Desuden bliver Vandet i
Faldet med umaadelig Magt slynget mod Klippevæggene, og der
opstaar under Faldene Luftstrømme, som af kompetente Personer
sammenstilles med virkelige Storme. Vandet omhvirvles Tusender
af Gange, og under Vægten af dette kæmpemæssige Stampeværk,
der søndermaler og hvirvler Alt bort, maa Ødelæggelsen af de
nedre Lag blive desto betydeligere, jo mere man nærmer sig Erie-
søens Vandspejl. Efter Marcou danne Niagarafaldene netop en
Modsætning til Ohiofaldene ved Louisville. Her danner en meget
haard Kalksten Grundlaget og sort Ler det øverste af Faldene,
og man bemærker derfor ved Louisville, hvorledes Ohios tilbage-
vigende Fald stadig blive lavere, og Faldets Grund forvandler sig
til virkelig stejle Klippevægge, saa at der efter Aaringers Forløb
slet Intet vil være tilbage uden netop disse Klipper. Marcous Op-
fattelse, der, som sagt, støttes paa mangeaarige Iagttagelser, deles
af Beboerne i Omegnen af begge Fald.
En lille 0 midt i Floden deler Faldene i tvende Partier, et
større hesteskoformigt paa over 1800 Fods Bredde og en Højde af
150 Fod, og et mindre, det amerikanske, der er 850 Fod bredt og
165 Fod højt; den oven omtalte snævre Kløft neden for Faldene
er kun 800 Fod bred. En Bro fra den ene af Flodbredderne fører
over til den skovklædte Gedeø, hvor der er anlagt Spaseregange,
og hvor man ad en i Klippen, udhugget Trappe kan stige lige ned
til Foden af Faldet. Paa et Sted, hvor det nedstyrtede Vand har
undermineret den stejle Væg, kan man endog ad glatte og slibrige
Trappetrin trænge ind i en Hule bag ved det mægtige Fald og
der fra betragte Vandstrømmen, som er 20—25 Fod i Gjennemsnit
og ser ud som en lodret Mur af grøntfarvet Krystal. De liyppige
Nedstyrtninger af Klippemassen gjør det imidlertid farligt at stige
ned i den omtalte Grotte, der har faaet Navnet „Vindenes Hule“
efter det levende Lufttræk, som altid hersker lier. „Paa \ ejen
standser man engang imellem aldeles bedøvet, Syn og Hørelse gjøre
næsten ikke Tjeneste mere, man har et. Syn af noget umaadeligt
Højt og Hvidt rundt omkring, en Lyd af buldrende lorden i sit
Øre. Man mærker paa Førerens Haand i Nakken, at man skal