Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Niagarafaldet. 357 Da nu imidlertid Kalkmassernes Styrke tiltager efterhaanclen, som Faldene trække sig tilbage, vil Kaldets Rand blive mere og mere massiv og som Følge heraf tynge mere og mere paa de sprøde, svagere Mergellag, som danne Grundlaget. Desuden bliver Vandet i Faldet med umaadelig Magt slynget mod Klippevæggene, og der opstaar under Faldene Luftstrømme, som af kompetente Personer sammenstilles med virkelige Storme. Vandet omhvirvles Tusender af Gange, og under Vægten af dette kæmpemæssige Stampeværk, der søndermaler og hvirvler Alt bort, maa Ødelæggelsen af de nedre Lag blive desto betydeligere, jo mere man nærmer sig Erie- søens Vandspejl. Efter Marcou danne Niagarafaldene netop en Modsætning til Ohiofaldene ved Louisville. Her danner en meget haard Kalksten Grundlaget og sort Ler det øverste af Faldene, og man bemærker derfor ved Louisville, hvorledes Ohios tilbage- vigende Fald stadig blive lavere, og Faldets Grund forvandler sig til virkelig stejle Klippevægge, saa at der efter Aaringers Forløb slet Intet vil være tilbage uden netop disse Klipper. Marcous Op- fattelse, der, som sagt, støttes paa mangeaarige Iagttagelser, deles af Beboerne i Omegnen af begge Fald. En lille 0 midt i Floden deler Faldene i tvende Partier, et større hesteskoformigt paa over 1800 Fods Bredde og en Højde af 150 Fod, og et mindre, det amerikanske, der er 850 Fod bredt og 165 Fod højt; den oven omtalte snævre Kløft neden for Faldene er kun 800 Fod bred. En Bro fra den ene af Flodbredderne fører over til den skovklædte Gedeø, hvor der er anlagt Spaseregange, og hvor man ad en i Klippen, udhugget Trappe kan stige lige ned til Foden af Faldet. Paa et Sted, hvor det nedstyrtede Vand har undermineret den stejle Væg, kan man endog ad glatte og slibrige Trappetrin trænge ind i en Hule bag ved det mægtige Fald og der fra betragte Vandstrømmen, som er 20—25 Fod i Gjennemsnit og ser ud som en lodret Mur af grøntfarvet Krystal. De liyppige Nedstyrtninger af Klippemassen gjør det imidlertid farligt at stige ned i den omtalte Grotte, der har faaet Navnet „Vindenes Hule“ efter det levende Lufttræk, som altid hersker lier. „Paa \ ejen standser man engang imellem aldeles bedøvet, Syn og Hørelse gjøre næsten ikke Tjeneste mere, man har et. Syn af noget umaadeligt Højt og Hvidt rundt omkring, en Lyd af buldrende lorden i sit Øre. Man mærker paa Førerens Haand i Nakken, at man skal