Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

358 Flodernes øvre Løb. Virkninger af Erosionen. staa stille og bukke sig med ham for at faa Vejret; men man kan ikke se ham for de Vandstrømme, der piske En i Ansigtet. I dette Kaos af Naturkræfter har man andertiden kun en ubestemt Følelse af, at man er til, og ikke noget Andet; men det er kun paa enkelte Steder af Vandringen, man bliver saa stærkt over- vældet. Hvor Vandet ikke kastes saa bedøvende imod En, ser man rundt omkring det vidunderligste Syn. Bestandig er man omgiven af denne umaadelige, hvide, tordnende Vandmasse, man synes at være midt i den rivende Hvirvel, skjønt man i Virkeligheden er kommen bag Faldet ind i den vældige, hundrede Fod høje og hundrede Fod brede Klippehule, hvis øverste Rand er Kaldets Be- gyndelse, og hvis Kant man af og til i Øjeblikke, hvor Blæsten ikke er for stærk, kan skimte højt over sig, som om Vandet vældede ucl af Himlen. Straalende Regnbuer danne sig rundt om. Det er, som om man vandrede i Æventyrenes Land; thi man gaar gjermem Regnbuerne, og disse danne her fulde Cirkler ved Ens Fod — man er paa det eneste Sted paa Jorden, hvor dette Syn siges at kunne ses“*). Det Sted, hvor fra man bekvemmest kan overskue hele Niagara- faldet, er Victoriapynten paa Canadasiden, i Nærheden af Hotellet Clifton. Efter 15 Aars Forløb kunde Marcou ikke her mærke nogen betydelig Forandring i det amerikanske Fald. Ved det canadiske eller Hesteskofaldet vare derimod enkelte For- andringer meget paafaldende. Den bekjendte Klippe, „Table Rock“. som man tidligere mest lagde Mærke til, var næsten fuldstændig forsvunden, idet en Del af samme var nedstyrtet 1850, en anden 1857. Fremdeles staar det saakaldte Terrapinas Taarn nu Randen af Faldet langt nærmere end tidligere, og flere nærliggende Klippe- stykker ere allerede ramlede ned i Afgrunden. Marcou mener, at Vandet i det amerikanske Fald langsomt tager af, hvorimod det canadiske voxer, navnlig paa Siden af Terrapinas Taarn. Det sidst nævnte Fald skrider ogsaa langt hurtigere tilbage end det amerikanske, og dette vil være aldeles tørlagt, saa snart det canadiske Fald har naaet de tre Søsterøer, cl. v. s. om 800—1000 Aar; Gredeøen vil.da være voxet sammen med Fastlandet. Efter en tilnærmelsesvis Beregning styrter daglig 1000 Millioner Kubikfod *) Jfr. V. C. S. Topsøe: Fra Amerika, Side 250.