Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Det sachsiske Schweiz. 361 Vand ned ad Faldet, og den tordnende Larm af denne uhyre Masse kan man høre næsten 10 Mile borte. Den tredje Del af Niagarastrømmen strækker sig fra Lewiston til Ontariosøen, en Strækning af 7 Mil med et Fald af kun 4 Fod. Floden er her sejlbar, men flyder indsnævret af Høje og danner Hvirvler og Modstrømme, hvorved dette Parti mere ligner det andet Afsnit end det, som strækker sig fra Eriesøen til Faldene. Faldet skrider altsaa langsomt tilbage Aar for Aar, og hvad der engang i en fjærn Fremtid vil indtræde, er indlysende. Efter Aartusender ville de mægtige canadiske Søer lidt efter lidt ud- tømmes, saa snart Faldet er skredet tilstrækkelig langt tilbage, og frodige Dalstrækninger med en virksom Befolkning ville altsaa maaske engang findes dér, livor nu Dampskibet pløjer de vidtstrakte F erskvands-Søer. Hvad der saaledes engang med Tiden vil indtræde ved Niagara- faldet, har rimeligvis for utallige Aartusender siden tildraget sig med Elben. De Dale omkring Elben og dens Bifloder, som udgjøre det sachsiske Schweiz, ere dannede paa en tilsvarende Maade. Denne Labyrint af groteske Klippemasser var oprindelig en ensformig Slette af vandret lejrede Sandsten og strakte sig i lige Højde med Kønigsstein og Lilienstein. Hen over denne Højslette strømmede Elben, der paa hin Tid endnu var Af- løbet af den bøhmiske Indsø, og omtrent i Egnen af Pirna styrtede Floden ned over den stejle Rand af Sandstensomraadet, der her hæver sig over Lavlandet. Elbens Bølger undergravede Sandstenen, som den sønderbrød, og Vandfaldet rykkede op mod- Strømmen og gravede sig ustandselig dybere og dybere ind i Sand- stens-Højsletten, til Floden endelig havde gjennemskaaret den hel og holden, til den sidste Dæmning mod den bøhmiske Indsø styrtede sammen oven for Tetschen, og Søen nu udtømtes gjennem den dybe Kløft. Elbens nuværende Flodleje ligger 850 Fod dybere end det ældre, og denne Forandring i Vandspejlets Højde bevirkede, at ogsaa Bifloderne fik forøget Lejlighed til at virke; tidligere havde de kun været Overfladestrømme; nu skar imidlertid ogsaa disse Tilløb sig dybere og dybere ned i Sandstenen og frembragte hine Kløfter, som nu til Dags i labyrintiske Gange bugte sig gjennem de Klippepartier, der ere bievne staaende urørte tilbage som Ruiner af det ødelagte Landskab.