Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

362 Flodernes øvre Løb. Virkninger af Erosionen. Fig. 106. Jættegryder i Chemuitzerdalen. (Sachsen). Draaben. som falder, huler Stenen, saalecles lyder det gamle Tankesprog; saaledes se vi Stenen hules under Tagdryppet, og den vældige Kraft frembringer ogsaa stærkere Virkninger. Under Faldene dannes hine store, i Fjældet nedgaaende Huller, som man har kaldet Jættegryder og altsaa ogsaa ere Virkninger, af Erosionen. Jættegryderne gaa dels lige, dels skraat ned, dels kan man finde dem næsten liggende. Undertiden ere Siderne glatte, undertiden tydelig riflede; paa Bunden af dem ligge ofte runde Sten, som have virket til at male Gryden større, idet de hvirvledes omkring af det nedstyrtende Vand. Jættegryderne findes i Jordens for- skelligste Egne, i det høje Nord saa godt som i Syden, i Norge som i Indien. Lige saa lidt ere de bundne til nogen bestemt Stenart; de fin- des i Finlands Granit . som i Jurabjærgenes Kalksten. Nu til Dags ere Alle enige i, at Jætte- gryder kunne være op- staaedepaa denne Maade; man har i Bansloifloden i Indien paavist, hvor- ledes Vandet strømmer ind i slige Huller, tørner mod den modsatte Væg, sættes i hvirvlende Be- vægelser og derpaa i Nærheden af tidligere strømmer ud igjen. Naar man altsaa Flodlejer kan paavise Jættegryder, er det utvivlsomt, at ogsaa disse skyldes Vandets Kraft. Men det er dog langt fra alle Jættegryder, som ere opstaaede paa denne Maade; man kan finde dem paa Steder, hvor man ikke kan paavise noget tidligere Flodleje, og disse Jættegryder (maaske de fleste), de saakaldte Isbræ-Møller, ere dannede i Istiden. Gjennem Sprækker i Isen er Vandet trængt ned, der dannedes et Rør, Sten og Grus kom til, og Vandet begyndte at male rundt og dannede Gryden.