Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
363
13. Flodernes mellemste og nedre Leb. Forandringer
i Flodlejet Deltadannelser.
I deres mellemste og endnu mere i deres nedre Løb er Flodernes
Fald ringere, og deres Strømning bliver derfor mere rolig. Vand-
mængden øges ved Optagelse af Bifloder, og i den Seng, Floden
har gravet sig, bølger den nu Havet i Møde. I denne Del af sit
Løb danner Floden i Regelen talrige Vendinger og Krumninger,
som bringe Flodskipperen til Fortvivlelse. Derhos er Lejet meget
foranderligt, og Flodens Tilbøjelighed til at ændre sin Seng er
undertiden saa stærk, at der udkræves store Anstrængelser for at
holde mangen Strøm inden for dens gamle Veje. Det Grus og de
Smaasten, som førtes bort i det øvre Løb, bliver mere og mere
findelt og opløses endelig i Sand og Dynd. Jo længere man følger
en Flod nedad, desto mere findelte vil man finde de Lag, den af-
sætter; Mængden af de afsatte Masser er meget vexlende, men
betydeligst under Flomtiden, under hvilken selv Floder, der ellers
ere ganske klare, 'nu fremtræde som aldeles grumsede. For at faa
en Forestilling om de Masser, der saaledes transporteres ud i
Oceanet, skulle vi blot minde om, at Ganges Aar for Aar bortfører
6400 Millioner Kubikfod, det vil sige, Floden kunde hvert Aar
forhøje en Flade paa en Kvadratmil med 10—12 Fod. Endnu
langt betydeligere er den Mængde Dynd, Hoangho fører ud i
Havet, og ikke med Urette har den kinesiske Flod faaet Tilnavnet
„den gule“; efter Barrows Beregninger fører Hoangho daglig
48 Millioner Kubikfod med sig, og selv en Flod som Rhinen, der
just ikke bortfører saa særdeles mange faste Stoffer, vil dog kunne
opdynge en hel Kubikmil efter 5000 Aars Forløb.
Rhinens Grusmasser stamme fra Egnene neden for Schweizer-
søerne, fra Sandstensbjærgene i Neckars, Mains og Mosels Om-
raade, og fra de rhinske Skifferbjærge. Usynlig for Iagttageren
føres hele Bjærge bort i Flodens Vande, og hvad der bortføres i
Flodens øvre og mellemste Løb, afgiver Fundamentet for nye
Sanddannelser ude i Havet. I en Periode i Fortiden, da Lagene
mellem Jura og Taunus bleve hævede og dannede en skraanende
Højslette, som indfattedes af Vogeserne og Schwarzwald og jævnt
skraanede ned mod Nord, flød den nylig skabte Rhin 500 Fod