Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
363 13. Flodernes mellemste og nedre Leb. Forandringer i Flodlejet Deltadannelser. I deres mellemste og endnu mere i deres nedre Løb er Flodernes Fald ringere, og deres Strømning bliver derfor mere rolig. Vand- mængden øges ved Optagelse af Bifloder, og i den Seng, Floden har gravet sig, bølger den nu Havet i Møde. I denne Del af sit Løb danner Floden i Regelen talrige Vendinger og Krumninger, som bringe Flodskipperen til Fortvivlelse. Derhos er Lejet meget foranderligt, og Flodens Tilbøjelighed til at ændre sin Seng er undertiden saa stærk, at der udkræves store Anstrængelser for at holde mangen Strøm inden for dens gamle Veje. Det Grus og de Smaasten, som førtes bort i det øvre Løb, bliver mere og mere findelt og opløses endelig i Sand og Dynd. Jo længere man følger en Flod nedad, desto mere findelte vil man finde de Lag, den af- sætter; Mængden af de afsatte Masser er meget vexlende, men betydeligst under Flomtiden, under hvilken selv Floder, der ellers ere ganske klare, 'nu fremtræde som aldeles grumsede. For at faa en Forestilling om de Masser, der saaledes transporteres ud i Oceanet, skulle vi blot minde om, at Ganges Aar for Aar bortfører 6400 Millioner Kubikfod, det vil sige, Floden kunde hvert Aar forhøje en Flade paa en Kvadratmil med 10—12 Fod. Endnu langt betydeligere er den Mængde Dynd, Hoangho fører ud i Havet, og ikke med Urette har den kinesiske Flod faaet Tilnavnet „den gule“; efter Barrows Beregninger fører Hoangho daglig 48 Millioner Kubikfod med sig, og selv en Flod som Rhinen, der just ikke bortfører saa særdeles mange faste Stoffer, vil dog kunne opdynge en hel Kubikmil efter 5000 Aars Forløb. Rhinens Grusmasser stamme fra Egnene neden for Schweizer- søerne, fra Sandstensbjærgene i Neckars, Mains og Mosels Om- raade, og fra de rhinske Skifferbjærge. Usynlig for Iagttageren føres hele Bjærge bort i Flodens Vande, og hvad der bortføres i Flodens øvre og mellemste Løb, afgiver Fundamentet for nye Sanddannelser ude i Havet. I en Periode i Fortiden, da Lagene mellem Jura og Taunus bleve hævede og dannede en skraanende Højslette, som indfattedes af Vogeserne og Schwarzwald og jævnt skraanede ned mod Nord, flød den nylig skabte Rhin 500 Fod