Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
364
Flodernes mellemste og nedre Løb. Deltadannelser.
over sit nuværende Vandspejl. Den Dag i Dag kan man følge
dens tidligere Flodseng, og Grusopliobninger oppe paa Skrænterne
tale tydelig nok om den gamle Strøm. Lidt efter lidt har Floden
nu skaaret sig ned, undergravet den gamle Slettes Overflade og
ophobet dens Bestanddele ved sin tidligere Munding. Bifloderne
maatte naturligvis den Gang ogsaa flyde i samme Højde som
Rhinen, og først da dennes Seng fordybedes, sænkede de ogsaa i
samme Forhold deres Lejer.
A. Geikie har anstillet nøje Undersøgelser om denne Bort-
skylning fra flere Floders Omraade og har faaet som Resultat, at
Pofloden. exempelvis sænker sit hele Omraade med en lod i 729
Aar, Rhonen i 1528 Aar og Donau i 6840 Aar. Disse Tal have
naturligvis kun en relativ Nøjagtighed; men de godtgjøre til-
strækkelig, hvilke Masser af det faste Land der uafladelig føres
ud i Oceanet, og hvorledes Floderne uafbrudt arbejde paa Jord-
overfladernes Nivellering.
Det mest storslaaede Exempel paa et Strømlejes Udgravning
og Fordybning have vi imidlertid i Coloradofloden i Nordamerika.
Intet paa den hele Jord lader sig sammenligne hermed, og for at
opvise Formationer, der skulde kunne stilles ved Siden af Colorados
Kløfter og Svælg, maatte vi vende os til Maanen og betragte de
mægtige Grave eller Spalter, man ser paa dens Overflade. Paa en
Strækning af mere end 60 Mil har Colorado stedvis gravet sit Leje
6000 Fod dybt i Jorden, ned gjennem alle de over hverandre op-
hobede sedimentære Lag lige til Granitten, som danner Grund-
fjældet. Lodrette Vægge føre ned til disse gyselige Dybder, hvor
Sollyset kun trænger ned hist og her og kun nogle faa Timer
om Dagen.
Vor Kundskab til hele dette Omraade skriver sig først fra den
nyere Tid. For omtrent hundrede Aar tilbage besøgte en spansk
Præst det nordlige Arizöna og meddelte i sin Rejsebeskrivelse, at
Colorados Bredder vare saa høje, at en Klippe, som laa ude i
Floden, fra Bredden ikke tyktes ham at være større end en
Menneskehaand. medens den i Virkeligheden var • saa stor som
Domkirken i Sevilla. Skjønt denne og andre Fortællinger skolde