Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
364 Flodernes mellemste og nedre Løb. Deltadannelser. over sit nuværende Vandspejl. Den Dag i Dag kan man følge dens tidligere Flodseng, og Grusopliobninger oppe paa Skrænterne tale tydelig nok om den gamle Strøm. Lidt efter lidt har Floden nu skaaret sig ned, undergravet den gamle Slettes Overflade og ophobet dens Bestanddele ved sin tidligere Munding. Bifloderne maatte naturligvis den Gang ogsaa flyde i samme Højde som Rhinen, og først da dennes Seng fordybedes, sænkede de ogsaa i samme Forhold deres Lejer. A. Geikie har anstillet nøje Undersøgelser om denne Bort- skylning fra flere Floders Omraade og har faaet som Resultat, at Pofloden. exempelvis sænker sit hele Omraade med en lod i 729 Aar, Rhonen i 1528 Aar og Donau i 6840 Aar. Disse Tal have naturligvis kun en relativ Nøjagtighed; men de godtgjøre til- strækkelig, hvilke Masser af det faste Land der uafladelig føres ud i Oceanet, og hvorledes Floderne uafbrudt arbejde paa Jord- overfladernes Nivellering. Det mest storslaaede Exempel paa et Strømlejes Udgravning og Fordybning have vi imidlertid i Coloradofloden i Nordamerika. Intet paa den hele Jord lader sig sammenligne hermed, og for at opvise Formationer, der skulde kunne stilles ved Siden af Colorados Kløfter og Svælg, maatte vi vende os til Maanen og betragte de mægtige Grave eller Spalter, man ser paa dens Overflade. Paa en Strækning af mere end 60 Mil har Colorado stedvis gravet sit Leje 6000 Fod dybt i Jorden, ned gjennem alle de over hverandre op- hobede sedimentære Lag lige til Granitten, som danner Grund- fjældet. Lodrette Vægge føre ned til disse gyselige Dybder, hvor Sollyset kun trænger ned hist og her og kun nogle faa Timer om Dagen. Vor Kundskab til hele dette Omraade skriver sig først fra den nyere Tid. For omtrent hundrede Aar tilbage besøgte en spansk Præst det nordlige Arizöna og meddelte i sin Rejsebeskrivelse, at Colorados Bredder vare saa høje, at en Klippe, som laa ude i Floden, fra Bredden ikke tyktes ham at være større end en Menneskehaand. medens den i Virkeligheden var • saa stor som Domkirken i Sevilla. Skjønt denne og andre Fortællinger skolde