Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

366 Flodernes mellemste og nedre Løb. Deltadannelser. Egenheder i denne Del af Utah og Arizona ere skabte efter en kæmpemæssig, paa én Gang uhyggelig og storslaaet Maalestok. Strømmene flyde i utilgængelige Dybder, utilgængelige i Ordets egentligste Betydning; de undergrave de Klippevægge, i hvis Fangen- skab de selv have' givet sig. I disse snævre Kløfter storme og bruse de fangne Vandmasser gjermem Katarakter og Fald ned til Californiens dybere liggende Landstrøg, og over dem — i Højde med de Klippemure, som indeslutte dem — ligge tørre Sletter, Mesas, uden Træer og Buske, hvor den nøgne Klippegrund overalt rager frem. Paa nogle Steder, hvor Klipperne bestaa af Mergel, ere deres Flader allerede hensmuldrede og forvitrede, man vader her i den løse, ildrøde eller gule Masse som i et Leje af Aske; andensteds, hvor Klipperne bestaa af blød Sandsten, er den for- vitrede Overflade dækket af Flyvesand i de for skj elligste, mest dog højrøde eller orangegule Toner. Saaledes er Canon siandet, nøgent, ikke engang bevoxet af en Ørkenplante, ubeboet af Dyr, skyet af Menneskene — en Ørken og en Labyrint tillige, et Stykke af Underverdenen, som er hævet op til Jordens Overflade. Med Undtagelse af de i evig Is og Sne indhyllede Polarlande og Tibets Ørkener gives der ingen Egn paa Jorden, som er mere trøstesløs, ensformig og øde end hint Cafions- omraade i Colorado, ingen Sahara er mere Ørken end dette Land i den sydlige Del af Staten Nevada. Den eneste Vej gjennem dette Omraade fører gjennem Gationerne, og denne Vej have ogsaa til Dato Mange betraadt og prøvet, men kun de Færreste lykkedes det igjen at komme frem til Dagslyset. I Regelen gik de dristige Jægere allerede til Grunde paa de første Mil af deres Rejse, enten styrtede de over de lodrette Klippevægge ned i Kløfterne og knustes mod deres Bund, eller de druknede i det røde, lerholdige Vand eller hvirvledes ned i Dybet, for maaske først Uger senere at komme frem for Dagslyset som Lig. De Baade og Tømmerflaader, hvortil de havde betroet sig under Nedfarten, knustes mod Klip- perne. De Enkelte, hvem det lykkedes at redde sig fra Ele- menternes Raseri, bleve. af hine Regioners onde Aander berøvede alle Levnedsmidler, ja endog Vand; de maatte ynkelig ernære sig af Urter, de lede af Tørst, medens de skimtede Vandet Tusender af Fod under sig, og da de endelig kom frem af disse Regioner og naaede Menneskene paa ny, var deres Forstand borte. Det maa