Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
374
Flodernes mellemste og nedre Løb. Deltadannelser.
er vistnok et af de Deltaer, som rykker hurtigst frem. Mississippi
danner ved sin Munding lave Sumpstrækninger, der til visse Tider
staa under Vand, ere tæt bevoxede med Siv og Sumpcypresser og
gjennemdrages af talrige Kanaler og Laguner. .Neden for New-
Orleans svinder Flodens Vandmængde hurtig ind, idet den lidt
efter lidt udtømmer sig i talløse Sumpe, hvis Vande finde Afløb
gjennem smaa Kanaler. Kun tre Arme (Passer) ere nogenlunde
anselige, men ogsaa de tilstoppes uafladelig. Strømmen véd
aldrig, rigtig, for hvilken Munding den vil bestemme sig, snart
danner den ene, snart den anden Munding det egentlige Udløb.
For Tiden strømmer det meste Vand gjennem' Passet å l’Outre,
men rigtignok er det uvist for hvor lang Tid. Mississippis Delta
rykker for Tiden kun rask frem ved de trende Passer, hvor den
aarlige Tilvæxt hist og her skal beløbe sig til 250 Fod. Naar
Vandstanden aftager, danner der sig foran Passerne Afsætninger af
Sand og Dynd samt Revler, der lægge sig i en Halvkreds uden for
Mundingen. I Flomtiden gjennembryder Strømmen disse Revler og
afsætter dem til Højre og Venstre; de danne saaledes Begyndelsen
til nye Dæmninger, mellem hvilke Floden senere kan brede sig
længere ud i den mejicanske Bugt.
En ejendommelig, endnu ikke oplyst Rolle spille her de saa-
kaldte Mud-Lumps eller Dyndøer, der dukke op ved Siden af Rev-
lerne; de ere Forskernes Fortvivlelse og Mississippis onde Aander.
Pludselig dukke disse Øer op, vinde lidt efter lidt i Omfang og
antage i Regelen Skikkelse af en kegleformig Høj, fra hvis Top der
udstrømmer mudret Vand. Mangen Mud-Lump naar ikke op til
Havfladen, andre rage betydelig op over samme og bære paa deres
Overflade Vrag .af sunkne Skibe, et Bevis paa, at de ere pressede
op fra Havbunden. En af de største af disse Øer dannede sig
1875 ved Passet å l’Outre; dens Opstigning begyndte langsomt bag
nogle gamle Mud-Lumps, og den bredte sig paa 10—12 Fod dybt
Vand. De gamle Dyndøer, som allerede vare for dybe og grund-
fæstede, bleve ikke hævede op med; men det stive Dynd pressede
sig meget mere, som flydende Lava under et stærkt Tryk, op ved
deres Sider og dækkede de gamle Klumper. Talløse Gaskilder
trængte frem af Overfladen. I tredive Timer var den nye 0 dannet
og havde vundet et Omfang af mere end 20 Tønder Land. Vi
skulle her ikke komme nærmere ind paa de forskjellige Hypotheser,