Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
374 Flodernes mellemste og nedre Løb. Deltadannelser. er vistnok et af de Deltaer, som rykker hurtigst frem. Mississippi danner ved sin Munding lave Sumpstrækninger, der til visse Tider staa under Vand, ere tæt bevoxede med Siv og Sumpcypresser og gjennemdrages af talrige Kanaler og Laguner. .Neden for New- Orleans svinder Flodens Vandmængde hurtig ind, idet den lidt efter lidt udtømmer sig i talløse Sumpe, hvis Vande finde Afløb gjennem smaa Kanaler. Kun tre Arme (Passer) ere nogenlunde anselige, men ogsaa de tilstoppes uafladelig. Strømmen véd aldrig, rigtig, for hvilken Munding den vil bestemme sig, snart danner den ene, snart den anden Munding det egentlige Udløb. For Tiden strømmer det meste Vand gjennem' Passet å l’Outre, men rigtignok er det uvist for hvor lang Tid. Mississippis Delta rykker for Tiden kun rask frem ved de trende Passer, hvor den aarlige Tilvæxt hist og her skal beløbe sig til 250 Fod. Naar Vandstanden aftager, danner der sig foran Passerne Afsætninger af Sand og Dynd samt Revler, der lægge sig i en Halvkreds uden for Mundingen. I Flomtiden gjennembryder Strømmen disse Revler og afsætter dem til Højre og Venstre; de danne saaledes Begyndelsen til nye Dæmninger, mellem hvilke Floden senere kan brede sig længere ud i den mejicanske Bugt. En ejendommelig, endnu ikke oplyst Rolle spille her de saa- kaldte Mud-Lumps eller Dyndøer, der dukke op ved Siden af Rev- lerne; de ere Forskernes Fortvivlelse og Mississippis onde Aander. Pludselig dukke disse Øer op, vinde lidt efter lidt i Omfang og antage i Regelen Skikkelse af en kegleformig Høj, fra hvis Top der udstrømmer mudret Vand. Mangen Mud-Lump naar ikke op til Havfladen, andre rage betydelig op over samme og bære paa deres Overflade Vrag .af sunkne Skibe, et Bevis paa, at de ere pressede op fra Havbunden. En af de største af disse Øer dannede sig 1875 ved Passet å l’Outre; dens Opstigning begyndte langsomt bag nogle gamle Mud-Lumps, og den bredte sig paa 10—12 Fod dybt Vand. De gamle Dyndøer, som allerede vare for dybe og grund- fæstede, bleve ikke hævede op med; men det stive Dynd pressede sig meget mere, som flydende Lava under et stærkt Tryk, op ved deres Sider og dækkede de gamle Klumper. Talløse Gaskilder trængte frem af Overfladen. I tredive Timer var den nye 0 dannet og havde vundet et Omfang af mere end 20 Tønder Land. Vi skulle her ikke komme nærmere ind paa de forskjellige Hypotheser,