Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Ganges’s og Nilens Deltaer. 375 man har opstillet for at klare Dannelsen af disse Mud-Lumps; i hvert Fald spille Gassamlinger en vigtig Rolle herved. G an ges’s Delta skyldes Dyndafsætningen fra denne Flod, men for Tiden voxer den østlige Del langt hurtigere, da Brahma- putra afsætter endnu langt mere Dynd end selve Ganges. Deltaets faste Underlag bestaar af Sand, der svarer til den tidligere Hav- bund. Oven herpaa hvile Lag af Tørv, Ler og Dynd, hvis Mægtig- hed mod Havet stiger til 400 Fod. Deltaet hører til en af Jordens fugtigste Egne, dels som Følge af de mægtige Flodaarer, dels fordi det stadig er udsat for Regnvinden. Grundvandet staar overalt kun nogle Fod under Overfladen. I Nilens Delta ligger den faste Bund i 30 Fods Dybde, derover hviler det fede, mørke Nildynd. Landstrækningerne ved Flodmundingerne ere fuldstændig flade og gjennemskæres af talrige Arme og Kanaler, af hvilke de østlige mere og mere sande til. Endnu under Kong Sesostris, omtrent 3300 Aarjhundreder tilbage, var en stor Del af Nildeltaet fuldstændigt Sumpland, hvis Opdyrk- ning ved Dæmninger den Gang begyndte; men har Nilen saaledes vel skabt sit Delta, har den ogsaa allerede i Aarhundreder ophørt med at forøge clet; thi Nedreægyptens Kyst synker nu langsomt. „I Aarhundreder", siger Credner, „indskrænker Landdannelsen ved Nedreægyptens Bred sig til Opbygningen af de smalle Landtunger ved begge Sider af Flodens Hovedmundinger. Og selv ikke engang disse. dannes af selve Nilfloden, men af Opskylninger fra Kyst- strømmen og ved Sand, der ophobes af Nordvestvinden, der blæser i Aarets ni Maarieder; dette fremgaar af de aflejrede Lag, som bestaa af en Blanding af Nildynd og Middelhavets Sand. Om en fortsat Landdannelse ved Nilen kan der efter O. Fraas ikke mere være Tale, og'af en ny Tilvæxt langs Nedreægyptens Strand er der allerede længst intet Spor mere at se, tvært imod ere store Strækninger af Deltaet inden for Kystvolden atter blevne tilbage- erobrede af det i tidligere Tid tilbagetrængte Hav. Over tidligere græsrige Egne, som beboed.es af Stammer, der holdt talrige Hjorder, have Vandene atter udbredt sig, vidtstrakte Laguner dække Land- strækninger, som engang vare tæt befolkede, Landsbyer og Stæder ere forsvundne under Menzaleh- og Abukirsøernes Bølger, deres Ruiner ere endnu kjendelige under Vandspejlet. Flodbredderne af de Nilarme, som engang gjennemstrømmede dette Omraade, have