Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
376
Søerne.
sænket sig under Havet, men ere endnu fuldkommen vel bevarede
under Vandspejlet. Kun i cle øvre Dele af Deltaet voxer endnu
Alluvialjorden; men her er det Menneskenes Indgriben, som spiller
den væsentligste Rolle. Gjennem talløse Kanaler spredes Nilvandet
over Sletten, ledes ud over Markerne og tvinges ved kunstige Dæm-
ninger og Diger til at bundfælde det frugtbare Dynd“.
Ogsaa Rhindeltaet har for længe siden ophørt at voxe
videre ud i Havet, og Nederlandene, Rhinens gamle, opskyllede
Deltaland, kunne kun med de største Anstrængelser skyttes mod
Havets Indbrud. Havde Mennesket ikke nedsat sig her og uafbrudt
gjort Havet denne Jordbund stridig, vilde Rhindeltaet for længst
være forsvundet.
14. Seerne.
Enhver naturlig Fordybning i Jordsmonnet, der er fyldt med
Vand, kaldes en Sø eller Indsø, og Sproget sammenfatter saa-
ledes under et fælles Begreb Dannelser, der, geografisk talt, have
en overordentlig forskjellig Betydning. Hvilken Forskjel er der
t. Ex. ikke mellem det uhyre kaspiske Hav, som optager Evropas
mægtigste Flod, og hine smaa Vandsamlinger i Højalperne, hine
smaa ensomme Bjærgsøer, Vandringsmanden støder paa i en Højde
af 6—9000 Fod? Hvilken Afstand er der ikke fra de store nord-
amerikanske Søer, der lige som Havet øve en klimatologisk Ind-
flydelse paa deres tilgrænsende Landstrækninger, og ned til de
smaa Vandpytter, der talløse som Himlens Stjærner ligge udsaaede
over mange Lavsletter og gradvis gaa over til Moser, indtil en
sumpig Engstrækning dækker det tidligere Vandspejl, eller ned til
Lagunerne, hine flade Strandsøer, der kun -ved smalle, flade
Kystvolde skilles fra Havet. Og lige saa forskjellige Søerne ere
med Hensyn til deres geografiske Karakter, lige saa stor er For-
skjellen med Hensyn til deres Fremkomst. Mange Søer, og næsten
altid de, der ligge i samme Vandstand som Oceanet eller vel endog
under dettes Vandspejl, ere afskaarne Dele af Havet; andre fylde
sprængte eller afspærrede Dale, atter andre ere opstaaede ved
Sænkninger af Jordbunden. Den skjønne bayerske Bjærgsø Königssee