Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
376 Søerne. sænket sig under Havet, men ere endnu fuldkommen vel bevarede under Vandspejlet. Kun i cle øvre Dele af Deltaet voxer endnu Alluvialjorden; men her er det Menneskenes Indgriben, som spiller den væsentligste Rolle. Gjennem talløse Kanaler spredes Nilvandet over Sletten, ledes ud over Markerne og tvinges ved kunstige Dæm- ninger og Diger til at bundfælde det frugtbare Dynd“. Ogsaa Rhindeltaet har for længe siden ophørt at voxe videre ud i Havet, og Nederlandene, Rhinens gamle, opskyllede Deltaland, kunne kun med de største Anstrængelser skyttes mod Havets Indbrud. Havde Mennesket ikke nedsat sig her og uafbrudt gjort Havet denne Jordbund stridig, vilde Rhindeltaet for længst være forsvundet. 14. Seerne. Enhver naturlig Fordybning i Jordsmonnet, der er fyldt med Vand, kaldes en Sø eller Indsø, og Sproget sammenfatter saa- ledes under et fælles Begreb Dannelser, der, geografisk talt, have en overordentlig forskjellig Betydning. Hvilken Forskjel er der t. Ex. ikke mellem det uhyre kaspiske Hav, som optager Evropas mægtigste Flod, og hine smaa Vandsamlinger i Højalperne, hine smaa ensomme Bjærgsøer, Vandringsmanden støder paa i en Højde af 6—9000 Fod? Hvilken Afstand er der ikke fra de store nord- amerikanske Søer, der lige som Havet øve en klimatologisk Ind- flydelse paa deres tilgrænsende Landstrækninger, og ned til de smaa Vandpytter, der talløse som Himlens Stjærner ligge udsaaede over mange Lavsletter og gradvis gaa over til Moser, indtil en sumpig Engstrækning dækker det tidligere Vandspejl, eller ned til Lagunerne, hine flade Strandsøer, der kun -ved smalle, flade Kystvolde skilles fra Havet. Og lige saa forskjellige Søerne ere med Hensyn til deres geografiske Karakter, lige saa stor er For- skjellen med Hensyn til deres Fremkomst. Mange Søer, og næsten altid de, der ligge i samme Vandstand som Oceanet eller vel endog under dettes Vandspejl, ere afskaarne Dele af Havet; andre fylde sprængte eller afspærrede Dale, atter andre ere opstaaede ved Sænkninger af Jordbunden. Den skjønne bayerske Bjærgsø Königssee