Deres forskjellige Oprindelse.
377
ved Foden af Watzmann skal være opstaaet ved Udludning af et
mægtigt Saltlag, og Afrikas mægtigste Ferskvandssø, Victoria-
Nijanza, er rimeligvis fremkommen ved en Sænkning. Det Samme
gjælder om Plattensø, Mellemevropas eneste Steppesø, der i den
forhistoriske Tid maa have haft et langt større Omfang og den
Gang stod i Forbindelse med Donau. Floderne selv danne aldrig
Søer, tvært imod ophobe de Grus i dem og give derved lidt efter
lidt Anledning til deres Forsvinding. Alle Søer ere saaledes af en
yngre geologisk Oprindelse, forbigaaende Vandflader, som med
Fig. 109. Königssee i det bayerske Højland.
Tiden ville udfyldes. De yngste Bjærge, f. Ex. de vestlige Alper,
indeslutte de fleste Søer, medens ældre Hævninger som Pyrenæerne
og Kavkasus ere paafaklende fattige paa Søer. De Søer, der
gjennemstrømmes af Floder, regulere disses Løb; i Flomtiden optage
de deres Overskud, under den lave Vandstand vedligeholde de
Flodernes fortsatte Strømning; derhos aflæsse Floderne i Søerne
de Grus- og Sandmasser, de føre med sig, og forlade disse deres
„Klarekummer“ med rolige og klare Vande. Disse Grusophobninger
maa naturligvis i Tidernes Løb bevirke, at Søerne forsvinde, og vi
finde derfor ogsaa, at de Lande, hvis almindelige Overfladeforhold