Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Det kaspiske Havs Formindskelse. 381 til denne Strømning er naturligvis en Gaade for de Nomader, som gjermemstrejfe Omegnen, og de kunne kun tænke sig en Forklaring herpaa ved den Antagelse, at det sorte Svælg er bundløst eller staar i en hemmelighedsfuld Forbindelse med et eller andet fjærnt Hav. Et Saltlag af ukjendt Mægtighed. dækker allerede Bunden af Karabugasbugten, og det vil tiltage i Mægtighed, indtil Revlen ved Bugtens Indgang hindrer yderligere Vandtilførsel og fuldstændig aflukker Karabugas. Efter en Vurdering af v. Baer optager Bugten for Tiden daglig 350 000 Tønder Salt, og saaledes kan man forstaa, at Saltlioldigheden i det kaspiske Hav ikke tiltager. Det kaspiske Havs Vandspejl stiger en ringe Grad under Flom- tiden i Volga (Juni og Juli), men i Regelen skal det ganske lang- somt synke. Denne sidste Omstændighed er dog endnu ikke ganske slaaet fast som en Kjendsgjerning; hvis det forholder sig saa, havde man ogsaa samtidig ført et Bevis for, at dette Havs Aflukning fra Oceanet er forefalden i en ganske nylig Periode; thi i enhver Indsø, som er uden Afløb, vil der forholdsvis hurtig indtræde Lige- vægt mellem Tilløbet og Fordampningen, saa Vandspejlet kun er underkastet smaa, periodiske Forandringer. Ogsaa Baer antager, at det kaspiske Havs Formindskelse i Omfang er fulgt hurtig oven ■paa dets Isolering. Mellem Volgas og Kumas Mundinger findes- talrige Indskæringer i den flade Kyst, lange Tanger med Øer, som ere lejrede foran dem, og opfyldte med lave Højdedrag eller Bugors, som tabe sig ind ad Steppen til. „Naar man“, siger ‘Reclus, „sammenligner samtlige disse Højdedrag .med en Besætning af Frynser, ser man, at disse Frynser brede sig vifteformig mod Nord og Syd. De tage sig ligefrem ud som Endepunkterne af en Række Straaler, der udgaa fra et fælles Midtpunkt, som ligger i Manytschsænkningen, altsaa midt i den Hævning, hvor fra Jord- bunden skraaner ned til begge Sider. Man kan næppe forklare sig denne Fordeling anderledes end ved en hurtig Tilbagevigning af det kaspiske Hav, som herved i den bløde Grund skar disse smalle Furer, der nu til Dags sætte os i Forbavselse. Ganske tilsvarende Limans, der skilles af smalle Bugors, danne sig i det smaa, langs de dyndede Rande af en Dam, naar man trækker Stigbordet op. Alle disse Bugors ved det kaspiske Hav ere dernæst lagdelte, og de over hverandre liggende Lag have Form af coricentriske Hvæl- vinger, en mærkværdig Kjendsgjerning, som yderligere bekræfter i