Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
380
15. Det kaspiske Hav.
Det kaspiske Hav maa i en af vor Klodes sidste Udviklings-
perioder utvivlsomt have staaet i Forbindelse med det sorte Hav
og derved med Oceanet; hvor man nu til Dags støder paa den
saakaldte pontokaspiske Lavning med Manytsches tildels udtørrede
Flodleje, har der engang været et Stræde. Det maa henstaa uaf-
gjort, om Jordbunden her langsomt hævede sig og saaledes afskar
det kaspiske Hav, eller om det sorte Havs Vandspejl i hin Tid
stod betydelig højere; i hvert Fald begyndte det kaspiske Hav
langsomt at udtørres, efter at det saaledes var blevet en Indsø.
Endnu i den. første Tid af sin særlige Tilværelse maa denne mæg-
tige Indsø have naaet helt op til Volgaflodens Knæ ved Sarepta,
ja den gamle Strandlinje løber dér endog temmelig parallelt med
den 49° n. Br. Den saltholdige Steppejord tyder her overalt hen
paa gammel Havbund og skraaner ganske umærkelig ned langt
under Havspejlet*). Mellem Eltonsøen og det kaspiske Havs nu-
værende flade Strand findes Muslinger, som i Størrelse fuldkommen
svare til dem, der endnu leve i det kaspiske Hav, ja paa Bakke-
skrænterne ved Baku findes endog langt større Skaller; ' da nu
imidlertid Muslingernes Størrelse inden for visse Grænser tiltager
med Saltholdigheden, kan man af denne Kjendsgjerning slutte, at
det kaspiske Havs Saltholdighed ikke er tiltagen. Omvendt se vi
imidlertid, at talrige Floder, navnlig fra den nordlige Steppe, tilføre
Salt, og selv Volgaflodens ringe Saltholclighecl faar med Tiden
nogen Betydning. Der maa altsaa findes et Sted, hvor det kaspiske
Havs Salt føres bort, og et sligt Sted findes da virkelig ogsaa,
nemlig Karabugasbugten ved Østkysten. Denne 400 Mil store
Bugt staar kun ved en smal, sid, flodlignende Kanal i Forbindelse
med den øvrige Havflade, og i dette „sorte Svælg“ eller Karabugas
foregaar der en usædvanlig stærk Fordampning, som skyldes
Steppens høje Sommervarme. Da Vandspejlet paa denne Maade
stadig synker, maa Bugten uafladelig ligesom suge nyt Vand til
sig, og man kan derfor ogsaa ude paa selve Havet iagttage en
stærk Strømning hen til denne Saltpande eller Salthave. Aarsagen
!) Det kaspiske Hav ligger 80 Fod under Havfladen.