Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
380 15. Det kaspiske Hav. Det kaspiske Hav maa i en af vor Klodes sidste Udviklings- perioder utvivlsomt have staaet i Forbindelse med det sorte Hav og derved med Oceanet; hvor man nu til Dags støder paa den saakaldte pontokaspiske Lavning med Manytsches tildels udtørrede Flodleje, har der engang været et Stræde. Det maa henstaa uaf- gjort, om Jordbunden her langsomt hævede sig og saaledes afskar det kaspiske Hav, eller om det sorte Havs Vandspejl i hin Tid stod betydelig højere; i hvert Fald begyndte det kaspiske Hav langsomt at udtørres, efter at det saaledes var blevet en Indsø. Endnu i den. første Tid af sin særlige Tilværelse maa denne mæg- tige Indsø have naaet helt op til Volgaflodens Knæ ved Sarepta, ja den gamle Strandlinje løber dér endog temmelig parallelt med den 49° n. Br. Den saltholdige Steppejord tyder her overalt hen paa gammel Havbund og skraaner ganske umærkelig ned langt under Havspejlet*). Mellem Eltonsøen og det kaspiske Havs nu- værende flade Strand findes Muslinger, som i Størrelse fuldkommen svare til dem, der endnu leve i det kaspiske Hav, ja paa Bakke- skrænterne ved Baku findes endog langt større Skaller; ' da nu imidlertid Muslingernes Størrelse inden for visse Grænser tiltager med Saltholdigheden, kan man af denne Kjendsgjerning slutte, at det kaspiske Havs Saltholdighed ikke er tiltagen. Omvendt se vi imidlertid, at talrige Floder, navnlig fra den nordlige Steppe, tilføre Salt, og selv Volgaflodens ringe Saltholclighecl faar med Tiden nogen Betydning. Der maa altsaa findes et Sted, hvor det kaspiske Havs Salt føres bort, og et sligt Sted findes da virkelig ogsaa, nemlig Karabugasbugten ved Østkysten. Denne 400 Mil store Bugt staar kun ved en smal, sid, flodlignende Kanal i Forbindelse med den øvrige Havflade, og i dette „sorte Svælg“ eller Karabugas foregaar der en usædvanlig stærk Fordampning, som skyldes Steppens høje Sommervarme. Da Vandspejlet paa denne Maade stadig synker, maa Bugten uafladelig ligesom suge nyt Vand til sig, og man kan derfor ogsaa ude paa selve Havet iagttage en stærk Strømning hen til denne Saltpande eller Salthave. Aarsagen !) Det kaspiske Hav ligger 80 Fod under Havfladen.