Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
383
16. Aralseen. Vandmindskelsen i Vest- og Centralasien.
Aralsøen ligger 240 Fod over det kaspiske Havs Vandspejl, og
altsaa omtrent 160 Fod over det sorte Havs. Ved alle Spekulationer
om denne Indsøs tidligere Sammenhæng med det kaspiske og det
sorte Hav samt angaaende Aarsagerne til clen nuværende Afsondring
fra begge maa man tage denne Kjendsgjerning nøje i Betragtning.
Det falder saa let, ved at forudsætte en med de faktiske Forhold
stemmende Hævning eller Sænkning af det tilgrænsende Fastland,
at lade Aralsøen gjennemgaa alle nødvendige Overgange til Nutidens
Tilstande; men mod alle disse hypothetiske Bevægelser forekommer
det os, at Asiens vældige østlige Bjærgmasser rejse saa uover-
vindelige Hindringer, at vi her ikke ville gaa nærmere ind paa
dette Æmne. Efter vor Opfattelse er Aralsøen nærmest kun det
Bækken, som optager Amu Darjas og Sir Darjas Vande, og vi
finde, at dens Vandstand umiddelbart afhænger af disse Floders.
Søens Bredder danne en øde Ørken, og det ser ud til, at dens
Omfang langsomt tager af, i det mindste er Aibugirsøen, der tid-
ligere udgjorde clen sydlige Del af Aralsøen, for Tiden skilt fra
samme ved en sivbegroet Landtange. Den Gang Amu Darja for en
Stund rullede sine Bølger til det kaspiske Hav gjennem et Leje,
der den Dag i Dag endnu delvis er for Haanden, maa Aralsøen
være bleven en Sivsump, ja i Følge visse historiske Antydninger
var Søen endog engang helt udtørret.
Endnu i det niende Aarhundrede strømmede Amu Darja ud i
det kaspiske Hav; Massudis og Khan Abul Ghasis Udsagn lade
ingen Tvivl tilbage i saa Henseende; de øde Strækninger sydvest
for Aralsøen hen imod det kaspiske Hav vare paa hine Tider vel
befolkede og godt dyrkede-. Mellem 1530 og 1535 aftog Vandet i
Amu og forsvandt endelig fuldstændig fra dens vestlige Flodseng
(Usboi), og med Vandet forsvandt Kulturen. Aarsagen til denne
Vandformindskelse er ukjendt; den kan hidrøre fra Amuflodens
Afspærring fra Usboi ved Dæmninger; men med større Ret kan
man maaske søge Aarsagen i en Formindskelse af Vandmængden
over Vestasien i det Hele taget.
En langsom, naturlig Udtørring af Steppesøerne har sikkert
fundet Sted paa mange Punkter i Højasiens Indre. Ved den