Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
383 16. Aralseen. Vandmindskelsen i Vest- og Centralasien. Aralsøen ligger 240 Fod over det kaspiske Havs Vandspejl, og altsaa omtrent 160 Fod over det sorte Havs. Ved alle Spekulationer om denne Indsøs tidligere Sammenhæng med det kaspiske og det sorte Hav samt angaaende Aarsagerne til clen nuværende Afsondring fra begge maa man tage denne Kjendsgjerning nøje i Betragtning. Det falder saa let, ved at forudsætte en med de faktiske Forhold stemmende Hævning eller Sænkning af det tilgrænsende Fastland, at lade Aralsøen gjennemgaa alle nødvendige Overgange til Nutidens Tilstande; men mod alle disse hypothetiske Bevægelser forekommer det os, at Asiens vældige østlige Bjærgmasser rejse saa uover- vindelige Hindringer, at vi her ikke ville gaa nærmere ind paa dette Æmne. Efter vor Opfattelse er Aralsøen nærmest kun det Bækken, som optager Amu Darjas og Sir Darjas Vande, og vi finde, at dens Vandstand umiddelbart afhænger af disse Floders. Søens Bredder danne en øde Ørken, og det ser ud til, at dens Omfang langsomt tager af, i det mindste er Aibugirsøen, der tid- ligere udgjorde clen sydlige Del af Aralsøen, for Tiden skilt fra samme ved en sivbegroet Landtange. Den Gang Amu Darja for en Stund rullede sine Bølger til det kaspiske Hav gjennem et Leje, der den Dag i Dag endnu delvis er for Haanden, maa Aralsøen være bleven en Sivsump, ja i Følge visse historiske Antydninger var Søen endog engang helt udtørret. Endnu i det niende Aarhundrede strømmede Amu Darja ud i det kaspiske Hav; Massudis og Khan Abul Ghasis Udsagn lade ingen Tvivl tilbage i saa Henseende; de øde Strækninger sydvest for Aralsøen hen imod det kaspiske Hav vare paa hine Tider vel befolkede og godt dyrkede-. Mellem 1530 og 1535 aftog Vandet i Amu og forsvandt endelig fuldstændig fra dens vestlige Flodseng (Usboi), og med Vandet forsvandt Kulturen. Aarsagen til denne Vandformindskelse er ukjendt; den kan hidrøre fra Amuflodens Afspærring fra Usboi ved Dæmninger; men med større Ret kan man maaske søge Aarsagen i en Formindskelse af Vandmængden over Vestasien i det Hele taget. En langsom, naturlig Udtørring af Steppesøerne har sikkert fundet Sted paa mange Punkter i Højasiens Indre. Ved den