Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Det døde Hav. 389 dens nuværende Grænser. Senere har Søen stedvis igjen udvidet sig i sin sydligste, meget side Del, som man endogsaa under en lav Vandstand kan gjennemvade, og lier maa man sandsynligvis søge Siddims Dal, som den bibelske Beretning omtaler. Det døde Hav afgiver saaledes en Udometer eller Maaler for Atmosfærens Nedbør. Den Dag i Dag betegnes Søens foranderlige Vandstand ved Drivtømmer, som spredes langs Kysten og til Dels er over- trukket med en Saltskorpe. Den betydelige Saltholdighed i det døde Hav er ikke nogen overraskende Fremtoning, hvorimod vi ville skjænke Forekomsten af Asfalt (Jordbeg) nogen nærmere Op- mærksomhed. I den graa Oldtid hentede Ægypten fra Egnen om det døde Hav den Asfalt, som medgik til Ligenes Forvandling til Mumier. Diodor og Strabo berette begge, at fra Tid til anden opsteg der af Havets Bølger Asfalt i Blærer, som lignede Boblerne i kogende Vand, og at Beboerne i Omegnen da opfiskede denne Asfalt. Ogsaa nu til Dags, navnlig efter Jordskjælv, komme slige Masser af Jordbeg frem paa Vandet. Lartet henfører denne Jordbeg til Udbrud af bituminøse Masser*) paa Bunden af Havet, og O. Schneider er af samme Mening. „Den fedtagtige Følelse, som man faar ved at dyppe Hænderne i Bahr Luts Vande, Tilstedeværelsen af organiske Æmner med bituminøs Lugt — disse Æmner ere paa- viste ved kemiske Analyser — og den „fedtagtige^ Taage, som efter mange Rejsendes Angivelser undertiden skal hvile over det døde Havs Spejl, turde maaske ligeledes have sin Aarsag i en fortsat Udstrømning af Jordolje paa Havbunden.“ Bahr Luts blaa Bølger huse ingen Fiske, men Omgivelserne ere mange Steder dækkede med Krat og Buskads, og Lærkens Sang afbryder den dybe Tavshed i det storslaaede Landskab. Nordamerikas døde Hav, den store Saltsø i Utah, danner et mærkværdigt Sidestykke til Bahr Lut. Ogsaa denne' Sø indtog tidligere et langt større Rum end nu til Dags, og dens Dybde er kun ubetydelig. *) Ved „Bitumen“ forstaar man forskjellige flydende eller faste mineralske Stoffer (Nafta, Stenolje, Jordbeg), der væsentlig bestaa af Kulstof og Brint, have en tjæreagtig Lugt og forbrænde med en lysende, sodende Flamme.