Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
390
18. Bjærgsaer. — Søerne i Schweiz.
Bjærgsøerne ere i Regelen ikke af noget stort Omfang, ofte
meget dybe, men undertiden ogsaa flade og have da ensformige,
sumpige Bredder. De findes i Alperegionerne i alle Grader af
Størrelse eller rettere af Lidenhed og fremtræde her i Regelen som
smaa ensomme Fordybninger i Fjældene; deres Vande stamme til
Dels fra Bræerne og ere derfor hyppig ganske snehvide; en stor
Del af Aaret ere disse smaa Fjældsøer tilfrosne, og ved mange kan
man ikke se, hvor fra de hente deres Vand, eller hvor hen de sende
deres Afløb. Den største Alpesø er Bajkalsøen i Asien, dens
Flademaal er 580 M., altsaa næsten af Størrelse som Holland,
og Bredderne begrænses næsten overalt af stejle Bjærge. I Syd-
amerika ligger den store Titicacasø i en Højde af over 12000 Fod
over Havet; dens Omfang er 150 M., den er 600 Fod dyb, men
aftager langsomt i Omfang; Inkaernes gamle Stad Tia-Huanacu, som
engang laa ved dens Bred, ligger nu allerede flere Mil borte og
højt over Søens Spejl.
Schweizersøerne henrykke Vandringsmanden ved den landskabe-
lige Ynde, de skabe i deres Omgivelser; derimod falder det
Geografen mindre let at klare sig Spørgsmaalet om deres Op-
rindelse eller Maaden, hvorpaa de ere opstaaede, og navnlig var
Sagen aldeles uforklarlig, saa længe man antog, at alle Søerne vare
fremstaaede paa samme Maade, hvad enten nu deres Fremkomst
skyldtes en Hævning, Spaltedannelse. Isbræer eller Erosion. Søerne
ere imidlertid, som Rutimeyer heldig udtrykker sig, Personligheder,
der hver have deres særegne Fysiognomi og, kunne vi lægge til,
særlige Herkomst; der gives Søer, som ere opstaaede ved Spalter
og Revner i Bjærgene, andre, som ere fremkomne ved Udvaskning,
dannede ved Afspærring af Dalene eller fremgaaede af flere af de
nævnte Aarsager tilsammen. Herpaa grunder Desor sin Inddeling
i Xerografiske og udvaskede Søer. De første betinges af Jordbundens
oprindelige Form og findes især i de egentlige Alper, medens de
udvaskede Søer nærmest tilhøre den schweiziske Højslette; hertil
henføre vi Søerne ved Neuchåtel (Neunburg), Murten, Biel, Søerne
i Juradalene, Bodensøen o. s. v. Genfersøen har mellem Villeneuve
og Vevey en orografisk Oprindelse, men bliver herfra en fuldstændig