Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
390 18. Bjærgsaer. — Søerne i Schweiz. Bjærgsøerne ere i Regelen ikke af noget stort Omfang, ofte meget dybe, men undertiden ogsaa flade og have da ensformige, sumpige Bredder. De findes i Alperegionerne i alle Grader af Størrelse eller rettere af Lidenhed og fremtræde her i Regelen som smaa ensomme Fordybninger i Fjældene; deres Vande stamme til Dels fra Bræerne og ere derfor hyppig ganske snehvide; en stor Del af Aaret ere disse smaa Fjældsøer tilfrosne, og ved mange kan man ikke se, hvor fra de hente deres Vand, eller hvor hen de sende deres Afløb. Den største Alpesø er Bajkalsøen i Asien, dens Flademaal er 580 M., altsaa næsten af Størrelse som Holland, og Bredderne begrænses næsten overalt af stejle Bjærge. I Syd- amerika ligger den store Titicacasø i en Højde af over 12000 Fod over Havet; dens Omfang er 150 M., den er 600 Fod dyb, men aftager langsomt i Omfang; Inkaernes gamle Stad Tia-Huanacu, som engang laa ved dens Bred, ligger nu allerede flere Mil borte og højt over Søens Spejl. Schweizersøerne henrykke Vandringsmanden ved den landskabe- lige Ynde, de skabe i deres Omgivelser; derimod falder det Geografen mindre let at klare sig Spørgsmaalet om deres Op- rindelse eller Maaden, hvorpaa de ere opstaaede, og navnlig var Sagen aldeles uforklarlig, saa længe man antog, at alle Søerne vare fremstaaede paa samme Maade, hvad enten nu deres Fremkomst skyldtes en Hævning, Spaltedannelse. Isbræer eller Erosion. Søerne ere imidlertid, som Rutimeyer heldig udtrykker sig, Personligheder, der hver have deres særegne Fysiognomi og, kunne vi lægge til, særlige Herkomst; der gives Søer, som ere opstaaede ved Spalter og Revner i Bjærgene, andre, som ere fremkomne ved Udvaskning, dannede ved Afspærring af Dalene eller fremgaaede af flere af de nævnte Aarsager tilsammen. Herpaa grunder Desor sin Inddeling i Xerografiske og udvaskede Søer. De første betinges af Jordbundens oprindelige Form og findes især i de egentlige Alper, medens de udvaskede Søer nærmest tilhøre den schweiziske Højslette; hertil henføre vi Søerne ved Neuchåtel (Neunburg), Murten, Biel, Søerne i Juradalene, Bodensøen o. s. v. Genfersøen har mellem Villeneuve og Vevey en orografisk Oprindelse, men bliver herfra en fuldstændig