Schweizersøerne.
393
Erosionssø. Blandt de orografiske Søer findes atter karakteristiske
Forskelligheder; hvor Bjærgene skilles ved Dale, findes hyppig
flade langstrakte Søer, medens Revner og dybe Kløfter give Anled-
ning til Fremkomsten af de smaa, dybe Fjældsøer.
Alderen for samtlige disse Søer hænger nøje sammen med
Maaden, hvorpaa de ere fremstaaede; da Alperne fik deres nu-
værende Udseende, dannedes i Overensstemmelse med Naturens
Love de orografiske Søer; Erosionssøerne kunne vi selvfølgelig kun
tænke os som det næste Dannelsestrin, der er mer eller mindre
afhængigt af det foregaaende. I vore Dage ere Isbræerne i Schweiz
Fig. 113. Ved Vierwaldståttersøen.
smeltede sammen indenfor meget beskedne Grænser; men Geologerne
have paavist, at de i en ældre Periode udbredte sig saa vidt, at et helt
Dække afis den Gang dækkede Schweiz, ganske som det i Nutiden er
Tilfældet med Grønland. Den Gang bredte Bræerne sig lige til Juras
Parallelkjæder og dækkede hele den helvetiske Højslette med samt
de Søer, man finder her endnu den Dag i Dag. Jurabjærgene satte
imidlertid en uoverstigelig Skranke for Bræernes Masser, som derfor
taarnede sig op til den uhyre Højde af 4000 Fod og nu trængte
frem ad hele Rhönedalen lige til Lyon. Ramsay, Tyndall og Peschel
søge i denne Bræernes Bevægelse en Hovedaarsag til Dannelsen af