Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tørvedannelsen. 397
fremkomne med det romerske Riges Forfald og skyldes dels den
yppige Plantevæxt, dels Manglen af nødvendige Afløbskanaler.
Meget bekjendt er fremdeles den flade vestrussiske Slette mellem
Floderne Bug, Dyna, Dnjepr og Dnjestr; her ligge de mægtige,
næsten 2000 M. store Rokitnosumpe, hvor Skov og Sump kæmpe
om Herredømmet; navnlig om Foraaret ligner hele Landet en
umaadelig Indsø, hvor enkelte Steder højne sig som Øer og ere
dækkede med Urskove, det eneste Sted i Evropa, hvor Bisonoxen
endnu lever.
I det nordlige og mellemste Evropa gaa Sumpene i Regelen
over til at blive Moser med Tørvedannelser. Betingelsen for Tørve-
dannelsen er rigeligt og temmelig stillestaaende Vand, Afspærring
fra den atmosfæriske Luft og middelmaadig Varme. Vandet er
ikke blot en Betingelse for, at de kemiske Omdannelser og Virk-
somheder kunne gaa for sig; men det spiller tillige en mekanisk
Rolle, idet det afspærrer de deri begravede Plantelevninger fra den
atmosfæriske Luft, men dog tillader et ufuldstændigt Luftskifte.
I tørre Egne kan man derimod ikke yente at finde Tørv, og Hav-
tørv kjendes ikke; de Tørvemoser, som ligge under Marsken eller
Vaderne, ere oprindelig Ferskvandsdannelser. Endelig er, som
anført, Tørvedannelsen betinget af en middelmaadig Varme. En høj
Luftvarme bevirker nemlig en saa hurtig Iltning af Plantelevnin-
gerne, at de svinde aldeles bort. Vinterkulden synes ligeledes at
spille en særlig Rolle, idet de i Sommerens Løb opløste Humin-
stoffer*) udskilles ved Frosten og bundfældes. Allerede i Syd-
evropa findes saaledes ingen Tørvedannelse i Lavlandene; men
derimod er Nord- og Mellemevropa rige paa Tørvemoser; de største
findes i det nordøstlige Rusland, i Tyskland, Holland og i Irland.
Ogsaa Danmark er rigt paa Moser, men de. ere ikke ligelig for-
delte og ikke alle lige gode; Fyen er mindre godt forsynet, Lolland
og Bornholm endog slet forsynede.
Efter de forskj ellige Forhold, under hvilke Fortørvningen finder
Sted, skjelner man mellem Lyngmoser, Kjærmoser og Skovmoser**).
*) Under Paavirkning af Luft, Vand og Varme gaa Plantelevningerne, især
Cellestofiet, over til de saakaldte Huminstoffer (Humus).
**)Jfr. C. Fogh: Geologiens Hovedsætninger. Kbh. 1874 pag. 39—46.