Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Vildmoserne. 399 af Limfjorden ved Indløbet fra Kattegat, de største og indtage til- sammen flere Kvadratmile. Begge Moser ere forhenværende Hav- bugter eller Vige, som ere bievne aflukkede ved Revler og Klitter og efterhaanden omdannede til ferske Vande. De Birkestubbe, som tindes staaende paa Roden nede i det grove Sand, der danner Vildmosens Bund, og det bladede Lag af Siv og Sværdlilje, som dækker disse Stubbe, vise, at en anden Plantevæxt er gaaet forud for de tørvedannende Planter. De første Par Alen af disse Lyng- moser bestaar overalt af aldeles løst og temmelig kort Hvidmos, som endnu er ganske friskt og saa sejgt, at den næppe kan graves. Under dette Lag findes der en 1/2—1 Fod tyk, svampet Masse af et mere brunligt Udseende, og denne svampede Tørvemasse gaar paa enkelte Steder lige til Bunden. Paa de fleste Steder findes der imidlertid under samme en Vandmasse, hvorpaa Vildmosens Tæppe for største Delen hviler, og som er opfyldt med brunlige, fra Tæppets Underflade nedfalelende Tørvedele, hvorved den er forvandlet til en overordentlig tynd og vællingagtig Masse. Tørvedannelsen i Vildmoserne kan saaledes endnu ikke anses for afsluttet, og store Strækninger af samme befinde sig endnu paa de tidligere Trin. Størstedelen af Overfladen er saaledes vel i Begreb med at gaa over i en tæt Lyngbedækning, dels vel endnu kun af Moselyng, dels dog ogsaa af Hedelyngen; men Lyngbeklædningen er idelig afbrudt af større og mindre Drag og Pletter af Mosesiv og Kjæruld, hvilke, naar man kommer længere ind i Mosen, forlænge sig i Mos- tæpper, hvori der ofte findes større og mindre Partier, som ikke ere tørvede, men dyndede og sorte af det hensmulrede Hvidmos. Hele Vildmosens Omkreds er af Kreaturer optraadt i større og mindre Tuer, og dette Tuebælte er desto bredere, jo nærmere det er ved de om Mosen liggende Herregaarde*). Kjær moserne dannes altid i Vand og ere aldrig højere i Midten end paa Siderne, naar de ikke gaa over til at blive Lyng- moser. Kjærene gro efterhaanden til, dels fra Bunden, dels fra Siderne; men en Tørvemose dannes ikke, før Mosserne indfinde sig og brede sig ud over Vandets Overflade. Det er især Arter af Grenmos, der her synes at spille samme Rolle som Hvidmosset i *) Jfr. J. P. Trap: Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark; V, 208—209.