Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Stranden. — Fjorde. — klitter. Stranden. — Fjorde. — Klitter. 3. Hav og Fastland støde sammen, er den Skue- hvor Oceanet uophørlig brydes med Kontinenterne. Hvor Vi antage derfor, Diluvialtiden laa højere og senere sænkede sig 416 spredte Rullestensblokke, som utvivlsomt stamme fra Skandinavien. Fra denne Halvøs Bjærgmasser have Isbjærgene transporteret disse Vandreblokke ned til Nordtyskland og Holland. Ogsaa de vidt- strakte Sletter i Nordrusland ere oversaaede med Blokke, hvis Hjemstavn maa søges i Finland. Selvfølgelig maa Havet i hine Tider have skyllet hen over den nuværende nordtyske og russiske Slette, og den almindelige Antagelse gaar ud paa, at Landet senere hævede sig, og at Lavsletterne opstode herved. Ved denne Hypo- these har man imidlertid overset en Omstændighed, nemlig den fuldstændig regelmæssige vandrette Overflade, som Sletten fremviser i en stor Udstrækning; ligesom paa Oceanet kan man ogsaa her i de forskjelligste Retninger se fjærne Gjenstande langsomt dukke ned bag Synskredsen. Ingen vil heller betvivle, at han paa disse Sletter har en gammel Havbund for sig; men lige saa sikkert synes det os rigtignok, at man ikke kan indrømme, at denne gamle Hav- bund paa Tusender af Kvadratmil er hævet parallelt med sig selv. En slig Hævning er i højeste Grad usandsynlig; men var Havbunden engang jævnet ved en fortsat Bundfældning og Afsæt- ning af udskyllede Bestanddele fra Fastlandet, maatte den ogsaa bevare sin vandrette Flade, naar Vandspejlet efterhaanden sank, og det faste Land lidt efter lidt kom til Syne. at Vandspejlet i betydelig. Kysten, plads, hvor Laudet skraaner jævnt ud mod Havet, opkaster Havet Sand og Grus, og Vinden ophober Sandet i Klitter, der ofte følge Strand- bredden i flere Højdedrag og hyppig falde brat ned mod Havet. Langs høje Klippekyster udvasker Brændingen de blødere Sten- masser og river dem bort, hvorved der undertiden fremkommer de besynderligste Former, ludende Klipper, Piller og Buer. Et Exempel herpaa have vi i Helgoland, hvis takkede Klipper med deres Søjler, Brinker og Huler bære Vidnesbyrd om de storslaaede Virkninger af Bølgernes ødelæggende Kraft. Hvad der her imidlertid først er