Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Stranden. — Fjorde. — klitter.
Stranden. — Fjorde. — Klitter.
3.
Hav og Fastland støde sammen, er den Skue-
hvor
Oceanet uophørlig brydes med Kontinenterne. Hvor
Vi antage derfor,
Diluvialtiden laa højere og senere sænkede sig
416
spredte Rullestensblokke, som utvivlsomt stamme fra Skandinavien.
Fra denne Halvøs Bjærgmasser have Isbjærgene transporteret disse
Vandreblokke ned til Nordtyskland og Holland. Ogsaa de vidt-
strakte Sletter i Nordrusland ere oversaaede med Blokke, hvis
Hjemstavn maa søges i Finland. Selvfølgelig maa Havet i hine
Tider have skyllet hen over den nuværende nordtyske og russiske
Slette, og den almindelige Antagelse gaar ud paa, at Landet senere
hævede sig, og at Lavsletterne opstode herved. Ved denne Hypo-
these har man imidlertid overset en Omstændighed, nemlig den
fuldstændig regelmæssige vandrette Overflade, som Sletten fremviser
i en stor Udstrækning; ligesom paa Oceanet kan man ogsaa her i
de forskjelligste Retninger se fjærne Gjenstande langsomt dukke
ned bag Synskredsen. Ingen vil heller betvivle, at han paa disse
Sletter har en gammel Havbund for sig; men lige saa sikkert synes
det os rigtignok, at man ikke kan indrømme, at denne gamle Hav-
bund paa Tusender af Kvadratmil er hævet parallelt med sig
selv. En slig Hævning er i højeste Grad usandsynlig; men var
Havbunden engang jævnet ved en fortsat Bundfældning og Afsæt-
ning af udskyllede Bestanddele fra Fastlandet, maatte den ogsaa
bevare sin vandrette Flade, naar Vandspejlet efterhaanden sank,
og det faste Land lidt efter lidt kom til Syne.
at Vandspejlet i
betydelig.
Kysten,
plads, hvor
Laudet skraaner jævnt ud mod Havet, opkaster Havet Sand og
Grus, og Vinden ophober Sandet i Klitter, der ofte følge Strand-
bredden i flere Højdedrag og hyppig falde brat ned mod Havet.
Langs høje Klippekyster udvasker Brændingen de blødere Sten-
masser og river dem bort, hvorved der undertiden fremkommer de
besynderligste Former, ludende Klipper, Piller og Buer. Et Exempel
herpaa have vi i Helgoland, hvis takkede Klipper med deres Søjler,
Brinker og Huler bære Vidnesbyrd om de storslaaede Virkninger
af Bølgernes ødelæggende Kraft. Hvad der her imidlertid først er