Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

De ere muligvis kun Skinbevægelser. 415 eller Kysternes Beskaffenhed staa i nogen paaviselig Sammenhæng med Hævningerne og Sænkningerne, vi have endnu ikke fundet den ledende Lov, som midt i dette Kaos af stigende og synkende Fast- landsmasser kan vise os store, almindelige Synspunkter. Lige saa ukjendte ere vi med Hensyn til de Kræfter, som fremkalde de sagte Hævninger af hele Kyststrøg. Kemiske Kræfter, saaledes som de træde for Dagen i Stenmassernes Forvitringer og Omdannelser, ere sikkert ikke Aarsagen til Fastlandenes sækulære Bevægelser; men vi kunne heller ikke søge Aarsagen i Vulkanernes underjordiske Ildmagter. Vi staa altsaa her foran en Gaade, over for en Virk- ning, hvis Aarsag vi ikke kjende. Vi skulle ikke være saa anmassende at ville løfte Sløret for den Hemmelighed, som hviler over Kontinenternes langsomme Be- vægelser; men vi kunne dog ønske at henpege paa en Omstændighed, man efter vor Formening hidtil ikke har givet behørig Agt paa. Af let forstaaelige Grunde kan man saa godt som udelukkende ved Kysterne følge de her omhandlede Fremtoninger; men de finde sikkert ikke alene Sted her; ogsaa Fastlandenes Indre tage Del heri. Naar vi nu imidlertid se, at der trods disse Forandringer ikke fremkaldes Forandringer i Flodnettet, tør vi heraf slutte, at Kontinenterne i det Hele taget som kompakte Masser hæves eller sænkes parallelt med sig selv. Denne Slutning stemmer i det Hele og Store med vore samtlige forudgaaede Betragtninger og ligger saare nær; men en Kraft, som Aarhundreder og Aartusender igjennem ganske sagte hæver eller sænker store kontinentale Masser parallelt med deres oprindelige Leje, synes imidlertid utænkelig, og herefter maa vi komme til den Slutning, at disse Hævninger og Sænkninger for største Delen kun ere Skinbevægelser, fremkaldte ved en for- anderlig Vandstand i Oceanet. Man maa herimod ikke indvende, at Forandringer i Havets Vandstand nødvendigvis maa være al- mindelige; langvarige Gyngninger af Vandstanden, som indskrænke sig til relativt smaa Omraader af Jordens Overflade, ere meget vel mulige. For at finde Aarsager hertil behøve vi kun at henpege paa langsomme Forskydninger af betydelige Masser i Jordens Indre. Den her udtalte Hypothese finder efter vor Formening en stor Støtte i de almindelige Niveauforhold paa den nordtyske Slette. Overlaget bestaar her af et mægtigt Lag Sand, Grus og Ler, der stedvis naar en. Mægtighed af 5—600 Fod; i disse Lag findes nu