Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

414 Hævninger og Sænkninger. skjelnes fra hine langsomme. „Rundt omkring mangt et Forbjærg“, skriver Reclus, „saa vel som ved Udgangen af flere Dale, der skære sig ind i Kystens Fjældmasser, skjelner man gamle Strandterrasser, hvor Muslinger, ganske som de leve den Dag i Dag i de tilgræn- sende Bugter, ligge spredte omkring eller endog nedgravede i mægtige Lag. Disse Strandterrasser, som skilles fra hverandre ved stejle Skrænter af forskjellig Højde, ligne Trinene paa en Kæmpe- trappe. Naar man betragter dem, indser man, at Kysten ikke kan have hævet sig ved en enkelt, jævn Bevægelse, men at cler meget mere er indtraadt Hviletider mellem Dannelsen af de enkelte Ter- rasser. Paa Øen Chiloes Højdedrag har Darwin fundet Muslinge- dynger i en Højde af 350 Fod. Norden for Concepcion, en By i Chile, fremtræde flere Strandlinjer, som Bølgerne have skaaret i Klipperne, i en Højde af 400—950 Fod. Norden for denne By sænke Linjerne sig igjen, ved Coquimbo i det nordlige Chile over- stige de næppe 350 Fod og ved Bolivias Grænse naa de kun 200—250 Fod over Havfladen. Klippekystens Hævning fremtræder altsaa fortrinsvis i de Egne, der ligge under samme Bredde som de højeste Toppe (Aconcagua, Maypu og Tupungato) i Chiles Andeskjæde. Heraf kan man slutte, at hine høje Toppe ligesom betegne Axen for Hævningen, og at de selv uafladelig hæve sig endnu hurtigere end de neden for liggende Højsletter og Kystpartier. I Virkeligheden er, i Chile saa godt som i Norge, de Terrasser, der omslutte de tidligere Havbugter eller Dalaabninger, ikke ganske vandrette, som det tilsyneladende ser ud; de hæve sig tvært imod ganske jævnt ind imod Bjærgene og blive desto højere, jo mere de fjærne sig fra Kysterne. Den løftende Kraft virker altsaa under Chiles Andesbjærge med større Energi end under Fjældmasserne ved den nære Kyst.“ Denne sidste Kjendsgjerning udfandt allerede Darwin, og han udtrykte den med de Ord, at en Kyst med virksomme Vulkaner hæver sig; efter Hahn har denne Sætning Gyldighed for den hele Jord; men man kan ikke vende Sætningen om, da der, som vi have set, ogsaa forekommer Hævninger i ikke vulkanske Egne; omvendt er det sikkert, at paa de synkende Omraader findes ingen virk- somme Vulkaner. I disse Iagttagelser maa man efter vor Mening dog ikke tro at finde Udtryk for Naturlove; det er kun Regler omtrent som Grammatikens. Hverken Landenes geologiske Aldere