Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Klitdannelsen.
425
Højde af 15—16 Fod og opløse sig i Skum, et Skuespil, der er
saa ophøjet, at næppe noget Vandfald i Verden kan stilles ved
Siden heraf. Snehvide Skumbolde drive, ligesom Skarer af Maager,
over Klitterne langt ind i Landet, og Iagttageren føler snart Ansigt,
Hænder og Klæder overtrukne af Salt. Det er vanskeligt at gjøre
sig forstaaelig under Larmen af de frembrusende Bølger. Førend
Stormen bryder løs, medens Luften endnu er rolig, hører man
Bølgeslaget i en Afstand af 4 Mil fra Kysten; thi Bevægelsen for-
planter sig hurtigere i Havet end i Luften, og derfor véd man i
Regelen Timer forud, at en Storm vil komme.
De jyske Klitters Højde er meget forskjellig; paa enkelte Steder,
fra List paa Øen Sylt og indtil Nymindegab, naa de op til 80 Fod
eller niere; men nord for Ringkjøbing Fjords Munding aftager
Klitternes Højde meget, og ved Skagen beløber den sig næppe til
30 Fod. Klittens Højde beror paa Vindens Styrke og paa Størrelsen
af de Sandskorn, Vinden sætter i Bevægelse, og da Stoffet, hvoraf
Klitterne dannes, i det Hele taget er af samme Beskaffenhed paa
denne Kyst, bliver Klitternes Højde her en Maalestok for Vindens
Styrke. Vi ere saare tilbøjelige til at antage, at Stormenes Vold-
somhed voxer mod Nord; de stærkeste og hyppigste Storme komme
imidlertid hos os fra Nordvest, og netop der, hvor Klitternes Højde
begynder at aftage, springer Sydsiden af Norge frem som et Værn
mod denne Vindretning, og saaledes finder Klitternes aftagende
Højde mod Nord sin naturlige Forklaring.
Vi have hidtil kun omtalt de jyske Klitrækker langs Vester-
havet; men der findes ogsaa Klitter paa Vendsyssels Østkyst
mellem Skagen og Frederikshavn, paa Anholt og Læsø, paa Lollands
og Bornholms Sydkyst og enkelte andre Steder. Ogsaa Norges
Kyst, med hvis mægtige Fjorddannelser vi nylig have stiftet Be-
kjendtskab, kan opvise enkelte Flyvesandsstrækninger; de fhides
paa Jæ cl er en, den flade, omtrent 9 Mil lange Syclvestkyst, som
strækker sig fra Stavanger syd over indtil en Milsvej nord for
Ekersund, og som begrænses af Havet paa den ene Side og de
2—3 Mil inden for dette liggende Bjærglandskaber. Jæderen
minder i øvrigt ogsaa ved sine store, flade Strækninger, vexlende
med bølgeformige Højdedrag, og sine Lyngheder meget om Jylland.
Klitdannelsen foregaar, som alt oven for berørt, ved at Bølgen
skyller Sandet ind paa Land, hvor den stærke Paalandsvind tørrer