Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Klitdannelsen. 425 Højde af 15—16 Fod og opløse sig i Skum, et Skuespil, der er saa ophøjet, at næppe noget Vandfald i Verden kan stilles ved Siden heraf. Snehvide Skumbolde drive, ligesom Skarer af Maager, over Klitterne langt ind i Landet, og Iagttageren føler snart Ansigt, Hænder og Klæder overtrukne af Salt. Det er vanskeligt at gjøre sig forstaaelig under Larmen af de frembrusende Bølger. Førend Stormen bryder løs, medens Luften endnu er rolig, hører man Bølgeslaget i en Afstand af 4 Mil fra Kysten; thi Bevægelsen for- planter sig hurtigere i Havet end i Luften, og derfor véd man i Regelen Timer forud, at en Storm vil komme. De jyske Klitters Højde er meget forskjellig; paa enkelte Steder, fra List paa Øen Sylt og indtil Nymindegab, naa de op til 80 Fod eller niere; men nord for Ringkjøbing Fjords Munding aftager Klitternes Højde meget, og ved Skagen beløber den sig næppe til 30 Fod. Klittens Højde beror paa Vindens Styrke og paa Størrelsen af de Sandskorn, Vinden sætter i Bevægelse, og da Stoffet, hvoraf Klitterne dannes, i det Hele taget er af samme Beskaffenhed paa denne Kyst, bliver Klitternes Højde her en Maalestok for Vindens Styrke. Vi ere saare tilbøjelige til at antage, at Stormenes Vold- somhed voxer mod Nord; de stærkeste og hyppigste Storme komme imidlertid hos os fra Nordvest, og netop der, hvor Klitternes Højde begynder at aftage, springer Sydsiden af Norge frem som et Værn mod denne Vindretning, og saaledes finder Klitternes aftagende Højde mod Nord sin naturlige Forklaring. Vi have hidtil kun omtalt de jyske Klitrækker langs Vester- havet; men der findes ogsaa Klitter paa Vendsyssels Østkyst mellem Skagen og Frederikshavn, paa Anholt og Læsø, paa Lollands og Bornholms Sydkyst og enkelte andre Steder. Ogsaa Norges Kyst, med hvis mægtige Fjorddannelser vi nylig have stiftet Be- kjendtskab, kan opvise enkelte Flyvesandsstrækninger; de fhides paa Jæ cl er en, den flade, omtrent 9 Mil lange Syclvestkyst, som strækker sig fra Stavanger syd over indtil en Milsvej nord for Ekersund, og som begrænses af Havet paa den ene Side og de 2—3 Mil inden for dette liggende Bjærglandskaber. Jæderen minder i øvrigt ogsaa ved sine store, flade Strækninger, vexlende med bølgeformige Højdedrag, og sine Lyngheder meget om Jylland. Klitdannelsen foregaar, som alt oven for berørt, ved at Bølgen skyller Sandet ind paa Land, hvor den stærke Paalandsvind tørrer