Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
426 Stranden. — Fjorde. — Klitter. og river det med sig op ad den jævnt skraanende Strandbred, indtil det falder i Læ indad Landet til. Der opstaar saaledes en Klit, som efterhaanden flytter sig i Retning af Vinden ind i Landet, og en ny dannes uden for den. Foruden denne vandrende Klit kan der dannes en ubevægelig Klit i Læ af enhver fremragende Gjenstand, f. Ex. et Vragstykke eller et Gærde. Er først Klit- dannelsen begyndt paa en af disse eller paa begge Maader, fort- sættes den mere uregelmæssig; Sandet hobes efterhaanden op til en vild, malerisk Kjæde med toppede Høje, kjedelformige Fordyb- ninger eller lange, mellemliggende Dale. Med Klitten tumler sig nu hver ny Storm; Højvandet bryder ned paa dens Havside, og stærke Regnskyl udfure dens Landside. Sandets Bevægelighed, Overfladens Tørhed, Manglen paa nærende Stoffer og den skarpe Havgus gjør Klitten lidet skikket til Voxested for Planter. Dog har Naturen anvist visse Planter Klitten, til Hjem, og disse have da ogsaa faaet stor Betydning som Dæmpere af Flyvesandet. Til dem hører fremfor alt Klittag eller Hjælme; men ogsaa Marehalm, Sandstar, Klitrose, Tidse, Mandstro og krybende Pil bidrage til at berolige den uregerlige Klit, idet de samle Sandet om sig. Naar denne Plantevæxt har faaet nogen Magt over Sandet, begynder efterhaanden Lavarter (Rensdyrlav og islandsk Lav) at indfinde sig, smaa Puder af Stifmodersblomst, Timian og Kællingetand vise sig, og Hjælmen forsvinder. Endnu senere optræder Lyngen tillige med andre Hedeplanter. Flyvesandet anretter imidlertid alt for store Ødelæggelser, til at man har ladet sig nøje med denne naturlige Dæmpning, som tilmed hvert Øjeblik kan forstyrres. Man beplanter derfor Strandklitten. Paa Jyllands barske Vestkyst er Hjælmen den eneste Plante, som har givet sikre Resultater, og Sandflugten er derfor ogsaa dæmpet overalt, hvor den kunde anrette nogen Skade. Træ- plantning er derimod kun lykkedes i den gamle hvilende Klit. Foruden det store Anlæg ved Tidsvilde i Nordsjælland er der flere Plantager paa Jyllands Vestkyst, t. Ex. ved Tversted i Vendsyssel, livor Bjærgfyr, østerrigsk Fyr og Hvidgran trives godt. For at bringe Sandet i Ro belægges det med Lyng, som fæstnes ved, at der hist og her paalægges Sand, livorpaa Udplantningen foretages. Denne Dæmpningsmaade har vist sig mere holdbar imod Storm og Uvejr end den almindelige Fremgangsmaade ved Sandflugtens Dæmpning,