Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
426 Stranden. — Fjorde. — Klitter.
og river det med sig op ad den jævnt skraanende Strandbred,
indtil det falder i Læ indad Landet til. Der opstaar saaledes en
Klit, som efterhaanden flytter sig i Retning af Vinden ind i Landet,
og en ny dannes uden for den. Foruden denne vandrende Klit
kan der dannes en ubevægelig Klit i Læ af enhver fremragende
Gjenstand, f. Ex. et Vragstykke eller et Gærde. Er først Klit-
dannelsen begyndt paa en af disse eller paa begge Maader, fort-
sættes den mere uregelmæssig; Sandet hobes efterhaanden op til
en vild, malerisk Kjæde med toppede Høje, kjedelformige Fordyb-
ninger eller lange, mellemliggende Dale. Med Klitten tumler sig
nu hver ny Storm; Højvandet bryder ned paa dens Havside, og
stærke Regnskyl udfure dens Landside.
Sandets Bevægelighed, Overfladens Tørhed, Manglen paa
nærende Stoffer og den skarpe Havgus gjør Klitten lidet skikket
til Voxested for Planter. Dog har Naturen anvist visse Planter
Klitten, til Hjem, og disse have da ogsaa faaet stor Betydning som
Dæmpere af Flyvesandet. Til dem hører fremfor alt Klittag eller
Hjælme; men ogsaa Marehalm, Sandstar, Klitrose, Tidse, Mandstro
og krybende Pil bidrage til at berolige den uregerlige Klit, idet
de samle Sandet om sig. Naar denne Plantevæxt har faaet nogen
Magt over Sandet, begynder efterhaanden Lavarter (Rensdyrlav og
islandsk Lav) at indfinde sig, smaa Puder af Stifmodersblomst,
Timian og Kællingetand vise sig, og Hjælmen forsvinder. Endnu
senere optræder Lyngen tillige med andre Hedeplanter.
Flyvesandet anretter imidlertid alt for store Ødelæggelser, til
at man har ladet sig nøje med denne naturlige Dæmpning, som
tilmed hvert Øjeblik kan forstyrres. Man beplanter derfor
Strandklitten. Paa Jyllands barske Vestkyst er Hjælmen den eneste
Plante, som har givet sikre Resultater, og Sandflugten er derfor
ogsaa dæmpet overalt, hvor den kunde anrette nogen Skade. Træ-
plantning er derimod kun lykkedes i den gamle hvilende Klit.
Foruden det store Anlæg ved Tidsvilde i Nordsjælland er der flere
Plantager paa Jyllands Vestkyst, t. Ex. ved Tversted i Vendsyssel,
livor Bjærgfyr, østerrigsk Fyr og Hvidgran trives godt. For at bringe
Sandet i Ro belægges det med Lyng, som fæstnes ved, at der hist
og her paalægges Sand, livorpaa Udplantningen foretages. Denne
Dæmpningsmaade har vist sig mere holdbar imod Storm og Uvejr
end den almindelige Fremgangsmaade ved Sandflugtens Dæmpning,