Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

436 Øer- gammel vulkansk 0. Med sine talrige naaleformige Fjælde med deres sukkertoplignende Tinder og ludende Klipper gjør den vand- og plantefattige 0*) et øde og vildt Indtryk, som den ligger her udsat for Atlanterhavets aldrig hvilende Dønninger. Ogsaa Kerguelens Land.**) med dets sønderrevne, takkede Kyster er en gammel vulkansk 0. Dens Fattigdom paa organisk Liv er usædvanlig. Dette var allerede Cook paafaldénde, som derfor skriver om denne 0: „Der findes maaske ikke nogen Plet, som hidtil er bleven opdagen under samme Breddegrad paa begge Halvkugler, der yder Naturforskeren en saa mager Arbejdsmark, som dette ufrugtbare Sted“. Den berømte Opdager havde dristig kunnet lægge 10 Breddegrader til for den sydlige og 20 for den nordlige Halvkugle for at naa en Grænse, hvor der existerer en tilsvarende Fattigdom paa Dyr og Planter; selv Spitzbergen har næsten tre Gange saa mange blomstrende Planter som Kerguelens Land. Man kunde heraf aflede et Bevis for. at Øen aldrig har været sammenhængende med Fastlandet; men Plantevæxtens Fattigdom er dog sikkerlig for største Delen betinget af klimatologiske For- hold; thi et stort Antal forstenede Træer beviser, at mange Dele af Kerguelens Land i en tidligere Periode have været bevoxede med Skov. De lave Oceanøer ere i de fleste Tilfælde opstaaede ved Bygning af Koraldyr; man kalder dem derfor Koraløer eller Koralrev***). For Geografien ere de af størst Interesse; men de ere en Rædsel for Sømanden, naar han bliver greben af en Storm i deres Nærhed. Til alt Held ere Korallerne, disse Havets flittigste Arbejdere, indskrænkede til et Bælte paa begge Sider af Æqyator, hvor Vandet ikke synker under 20° C. I det store Ocean naa *) Øen ligger 70 Mil fra Pernambuco og er en brasiliansk Forbryderkoloni. **) Kerguelens Land eller Desolation 0 ligger omtrent under 49° s. B. i den sydlige Del af det indiske Ocean. Øen blev opdaget 1772 af Løjtnant Kerguelen, der var udsendt fra Frankrig paa en Opdagelsesrejse for at bestemme Beliggenheden af det store sydlige lastland, som den Tids Videnskabsmænd ansaa for nødvendigt for at opretholde Jordens Ligevægt. Kaptejn Cooks Ophold faldt i Slutningen af 1777; han ankrede Juledag dette Aar i den af ham opkaldte Havn Christmas Harbour (Julehavn). ***) Jfr. med det Efterstaaen.de tvende Afhandlinger af To ula og Murray i „Tidsskrift for Naturvidenskaberne1'. 1881. 241 87.