Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

452 Lavlande. — Heder. — Tundraer. — Stepper. fundet talrige Rester af karakteristiske Steppedyr som Springmus, Springharer, Gnavermuldvarpe, smaa Pibeharer, vilde Heste. Senere maatte Steppedyrene lidt efter lidt vige for en Skovfauna; Haaud i Haand hermed, sandsynligvis i Forening med en Forandring af Klimaet, begyndte ogsaa Skoven lidt efter lidt at rykke frem, og Steppedyrene trak sig mere og mere tilbage mod Øst, hvoi der imidlertid var opdukket et mere gunstigt Hjem for dem. Dog ogsaa Skoven forsvandt igjen i Aarhundredernes Løb, rigtignok mest som en Følge af menneskelig Indvirkning, og saaledes ind- traadte de nuværende Forhold. Den ungarske Lavslette er til Dels meget frugtbar, frodigt Agerland afvexler med Heder og Græsgange, Pusterne; men ogsaa Sumplandskaber og sandige Fladestrækninger brede sig i uendelig Øde. Samme ubeskrivelig øde Indtryk modtager man i den nordlige Del af den østevropæiske (russiske) Slette. Endnu i Petsjoras mellemste Løb ser man herlige Enge og mægtige Urskove af Fyr, Gran og Lærk, og dsn Röj sende føler sig slaact af Landskabets ejendommelige Skjønhed med dets dybe, melankolske Faive. Dog længere mod Nord, under Polarkredsen, bliver Egnen mere ens- formig, Pilekrattet trækker sig tilbage, og nu følger Evropas mest uvenlige Strøg, Tundraerne, vidtstrakte, uhyre Flader, til Dels sumpige, til Dels bevoxede med Mos, som brede sig lige til Is- havet. I utalte Aartusender här Jordbunden været bundfrossen. „Dræbende ensformig er Indtrykket af disse flade Tundraer. Ende- løs, ubegrænset svinder Horizonten i det Fjærne. Ingen Afvexling, ingen Nat, ingen Skygge om Sommeren. Lys, Vind, Lyd tabe sig bævende, overalt blæser det, overalt er der uhyggelig stille og tavst. Hele Sommeren igjennem hviler en eneste, uendelig lang Sommer- dag over de højnordiske Tundraer. Solen er tilsløret af Taage og lyser som en Maane, saa Mennesket ustraffet tør se op mod den. Sløvende er dette Skue, og under denne stadige Paavirkning synker Mennesket sluttelig ned til den sløve, indesluttede Samojede". Efter som Landskabet hæver sig mere eller mindre over Vand- standen, skjelner man mellem Høj- og Lav tundraer. De fleste og mest vidtstrakte Steppeflader ligge kun lidt højere end Havfladen. Højtundraerne ere de allerødeste Egne, man kan tænke sig; der- imod træffer man i Lavtrundråerne lidt mere Jordvarme og Vand.