Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

De jyske Heder. 451 fladerne eller Hedesletterne med tarvelig Lyngvegetation, ringe Kultur og uden Skov. Under den hensmulrede Lyng, „Lyng- skjoldet“, ligger her pletvis en rødbrun, jærnholdig Sandsten, Sandalen, som vil kunne fremkomme overalt, hvor Lyngen voxer paa jærnholdigt Sand. Sandalens Tykkelse overskrider sjælden en Fod, den hindrer al Trævæxt og ligeledes Agerdyrkningen, hvis den ligger mindre end et Par Fod under Overfladen; ved Mergling eller Gødning, ja selv ved at bringes frem for Dagen sinulrer den efterhaanden hen. Foruden Hedelyngen optræder ogsaa Revling, Ulvefod, Gyvel og Visse, i Hedemoserne Halvgræs, Klokkelyng, Melbær, Rosmarinlyng og Pors. Fig. 130. „Fra Liineburgerheden11. Det nordtyske Lavland kan i høj Grad give os et Billede af de mange Forandringer, som have fundet Sted i vor Jords sidste Udviklingsperiode. Som vi allerede vide, se oven for S. 415—16, strømmede Havet her i Diluvialtiden; Isbjærge og Isskodser strandede paa hine Grunde, og idet de smeltede, oversaaede de Sletten med Skandinaviens Vandreblokke; men da Havet forsvandt, ændredes Skuet, og den lerholdige, med Saltvand gjennemtrængte Landslette antog, som Nehrings Forskninger have vist os, Karak- teren af en fuldstændig Steppe. Her indtraadte nøjagtig det samme, som vi den Dag i Dag kunne iagttage paa Asiens for nylig tørlagte Egne, særlig om det kaspiske Hav og Aralsøen. Nehring har i gammel Alluvialjord ved Westeregelen (i det Magdeburgske) 29*