Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

450 Lavlande. — Heder. — Tundraer. — Stepper. Atlanterhavet, ja gjennem de øde patagoniske Flader næsten naa lige ned til Amerikas Sydspids. Størrelsen af disse sammen- hængende Lavstrækninger er saa betydelig, at Palmeskove trives imod Nord, medens den sydlige Del næsten naar ned til den evige Is. Medens vi saaledes i Amerika se Lavlandene strække sig i en mægtig Bredde paa Østsiden af Verdensdelen og ud mod Atlanter- havet, ligge den gamle Verdensdels Lavlande som brede Siett er nord for Bjærglandene. Hvor disse Sletter ikke ere bevoxede med Skove, men ligge hen som Heder eller Stepper, paatrænger sig. os uvilkaarlig en Sammenligning med det ubegrænsede Verdenshav, og særlig i den klare Nat, naar den glimrende Stjærnehimmel højner sig over den mørke Flade, tror Vandringsmanden at have den uendelige stille, mørke, ikke af noget Vindpust oprørte Hav- flade rundt omkring sig. Og denne Sammenligning er rigtig i mere end én Henseende; thi dér, hvor f. Ex. Vandringsmanden møjsommelig arbejder sig frem gjennem den brandenburgske Sand- slette, eller hvor Saltstepperne tabe sig i clet uendelige Fjærne, dér brusede i fjærne Tider utvivlsomt Havet og efterlod Spor af sin tidligere Existens i de mægtige sedimentære Lag. Lavlandet afbrydes i Regelen af bølgeformige Høje og Land- rygge, der undertiden brede sig som Flader af en lidt større Højde og indeslutte talrige smaa Indsøer; men i det Enkelte er disse Fladers Beskaffenhed og Udseende meget afvigende. Langs Bugten ved Bizcaya brede „les Landes“ sig næsten som en Ørk, i Land- skabet S o lo gu e (en Del af Orléanais) dækkes store Strækninger af Hedeplanter, og ligeledes er „Campinen“, paa Grænsen mellem Belgien og Holland, opfyldt af Sand- og Mosestrækninger. Gjennem Frieslands Moselandskaber naa vi nu op til „Liineburgerhedeii“ hvis moseagtige og sanclige Jordbund kun pletvis i Nærheden af Landsbyerne dækkes af smaa Ege- og Bøgeskove. Herfra brede Hederne sig gjennem Midten af den jyske Halvø helt op til Vend- syssel. Ogsaa Øst for Elben fortsættes den sandige Jordbund i Brandenburg, dette Tysklands „Sandhus“, som det spotvis er blevet kaldet; den øde Ensformighed brydes dog her ved en Rigdom af Smaaøer og Floder med Skovpartier. I Danmark kan man skjelne mellem Hedebakkerne med kraftig Lyngvegetation og Levninger af Fortidens Skove og Hede-