Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
449
5. Lavland. — Heder. — Tundraer. — Stepper.
Paa Jordens Overflade vexle Bjærge og Sletter paa den mang-
foldigste Maade; men Lavlandet, Sletterne, indtager dog den større
Del af Kontinenterne og strækker sig i den gamle Verden næsten
uden Afbrydelse fra Kanalen til Beringsstrædet og fra Asiens
Nordspids, Kap Czeljuskin, til Nordskraaningen af Hindikusj.
I Amerika ere to Tredjedele af hele Fastlandet Sletteland, og i
b egge Halvdele af dette Kontinent optræder Lavlandet som et
mægtigt, sammenhængende Hele, der dog falder i flere Bækkener.
Som en Følge af Amerikas usymmetriske Beliggenhed mod
Æqvator er Lavlandets Karakter i Nordamerika væsentlig for-
skjellig fra Sydamerikas. Hist omslutter Lavlandet under Navnet
det arktiske Lavland i en uhyre Bue den øde H'udsonsbugt, og
i hine Egne gjentage det nordlige Sibiriens Rædsler sig. Mod
Syd skiller den ubetydelige Landryg, de sorte Høje, dette nordlige
Omraade fra Mississippis Lavland, denne Lavslette, som tegner
til at blive af største Betydning for Menneskeslægtens yderligere
Udvikling. Mod Vest hæver Lavlandet sig efterhaanden og gaar
endelig over i vidtstrakte Pr air i er, hvis Forvandling til Agerland
kun er et Tidsspørgsmaal.
Vende vi os nu til Sydamerika, træffe vi lige under Æqvator,
hvor Verdensdelen har sin største Udstrækning i Bredden, Amazon-
strømmens umaadelige, næsten uigjennemtrængelige Skovsletter,
Selvas eller Hylæa, hvor en Kiselsten er lige saa sjælden som
en Diamant. Nord herfor brede sig Orinocos Stepper eller Lianos,
der snart udgjøre et Hav af Græs, snart ligne en Sandørken, alt
efter Aarstiderne. „Ingen Høj, ingen Klippe", siger Humboldt,
„hæver sig her øformig op over den umaadelige Flade.; kun hist
og her ligge Fløtslag paa flere Hundrede Kvadratmils Overflade,
lidt højere end Slettens tilgrænsende Dele. „Banker", kalde de
Indfødte disse Fremtoninger, ret som om de havde en Slags Anelse
om en ældre Tidernes Tilstand og derfor brugte en Sprogbenævnelse,
der minder om, at hine Forhøjninger i fjærne Tider vare Grunde,
selve Sletten derimod Havbund“.
Syd for Amazonflodens Skovlande brede sig Laplataflodens
Græsstepper, Pampas, der omfatte hele den sydøstlige Kyst langs
Klein. 29