Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

448 Øer- ringformig 0 af uddøde Koraller, med Havstok og levende Forstrand, i Regelen afbrudt af en eller flere ved de stærke Tidevande ved- ligeholdte Kanaler, som holde Forbindelsen aaben mellem Lagunen og Havet. Dog lukkes Ringen undertiden fuldstændig, og Lagunen kan da i de regnfulde Egne blive til en Ferskvandssø, i de regn- fattige til en Saltsump eller til sidst til en tør og gold Flade (Jarvis 0). Paa den lave 0 skylles Tang op; Kokos- og Pandanus- frugter, Frø af træagtige Bælleplanter, Træstammer med Jord og Sten mellem Rødderne og Drivprodukter med alt, hvad clerpaa sidder fast, komme i Land; Fugle give Gødning, hvori der kan være enkelte Frø, og til sidst opstaar der en meget ensformig Plantevæxt, som igjen drager enkelte Dyr til sig. Ferskvand er ofte til Stede i Mængde, Mennesket indfinder sig med Dyr og Planter i sit Følge, og saaledes have de smaa Koraldyr ved deres utrætte- lige Virksomhed til sidst beredet talrige smaa Hjem midt i det store Verdenshav for dettes mange omflakkende Gjæster“*). I Nutiden ere de revbyggende Koraldyr forsvundne fra de evropæiske Have; men. geologiske Undersøgelser gjøre det rimeligt, at der gaves en Tid, da ogsaa vor Verdensdel var et Hjemsted for Korallerne, der trivedes saa godt her, at de opførte Bygninger af en uhyre Størrelse. Den første, der anvendte Koralrevtheorien paa Kalkbjærgene, var v. Richthofen, som paaviste, at de stejle Vægge af Dolomit og doloniitisk Kalk, som findes i Sydtirol øst for Bozen, ere Koralbygninger fra en ældre Jordperiode, og Stulir troer at kunne paavise uhyre Rev i et mægtigt Bælte langs Nord- randen af de østerrigske Alpers Centralkjæde. Efter lians Op- fattelse var under Triastiden denne Del af Alperne omgiven af Koralrev; der maa den Gang være foregaaet en langsom Sænkning over denne Del af Evropa, Korallerne trængte niere og mere frem og bredte sig i Juratiden over Mellem- og Nordveste vropas Bjærge. Først i den saakaldte Kridtperiode fandt en klimatisk Forandring Sted, som blev ødelæggende for Korallernes Trivsel i Evropa, og disse bleve lidt efter lidt indskrænkede til de Have, hvor vi nu til Dags finde dem. Se C. Fogh. Geologiens Hovedsætninger, pag. 37—38,